Tilbage til rødderne
Night in Gales er et rutineret melodisk dødsmetalband fra Tyskland. Med sig i bagagen har de fem studiealbums, og nu deres nyeste skud på stammen, Dawnlight Garden, der byder på melo-død i stil med At the Gates. I 2018 generhvervede de sig bandets oprindelige sanger, Christian Müller, og udgav albummet The Last Sunsets, der markerer en ny æra for bandet, der har genfundet passionen for melodisk dødsmetal i sin oprindelige form. Videre i samme stil fortsætter bandet altså på Dawnlight Garden og leverer en solid præstation, men ikke helt uden slinger i valsen.
Kører den hjem på rutinen
Albummet indledes med ”Atrocity Kings”, der fungerer som en stemningsfuld intro med støjende lyde og stemmer i baggrunden, der naturligt slår over i første reelle nummer, ”Beyond the Light”. Et aggressivt thrashet nummer, der starter lige på og hårdt med spændende guitartemaer fra både rytme og leadguitar. Trommerne gør, hvad de skal, men fremstår en anelse svage, vokalen er dog et step up i forhold til tidligere udgivelser. Desværre bliver potentialet ikke helt forløst på dette nummer, men fletter fint sammen med det opfølgende nummer, ”Dawnlight Garden”, der i min optik er pladens stærkeste. Dette nummer er langt mere karismatisk med iørefaldende hooks, hvor især rytmeguitaren komplementerer det melodiøse utrolig fint, særligt i nummerets opbygning.
Herefter bliver det en anelse ujævnt. Mange af sangene flyder simpelthen sammen, og det er svært at skelne dem fra hinanden, hvis man ikke sidder med øjnene plantet i tracklisten foran sig. Der er spændende passager og temaer her og der, men desværre står man med følelsen af, at bandet ikke har formået at koble det sammen på sådan en måde, at de trækker det et niveau op.
Et nummer som ”Kingdom” byder alligevel på noget andet end de resterende numre, idet sangstrukturen er en anelse mere progressiv end de andre, og det kan også se på nummerets længde, der runder seks og et halvt minut. Sangen byder på både de lidt mere stille passager, men også gedigent dødsmetal. Det eneste, man savner, er nogle dybe growls, der kunne gøre udtrykket lidt mere brutalt, men helt klart et højdepunkt på pladen sammen med ”Dawnlight Garden”.
Pladen sluttes af med det instrumentale nummer ”The Bonebed”, der giver en tiltrængt pause fra frontmand Christian Müllers vokal, der til tider kan lyde en anelse anstrengt. Den erstattes af godkendte tapping-passager og en trommeslager, der viser, at han kan mere end at banke løs på dobbelt-pedalen, en fin afrunding.
En uinspireret passion
Night in Gales nye og mere moderne lyd klæder bandet, og de har med Dawnlight Garden leveret en okay præstation. Der er små godbidder hist og pist, og man ærgrer sig over, at det alligevel ikke bliver til mere, end hvad det er. Sangene spiller for meget på de samme tangenter og virker ærlig talt uinspirerende, på nær enkelte afstikkere, der alligevel viser, at Night in Gales har noget at byde på. Fremtiden må byde på enten at samle stumperne bedre sammen, så man ikke mister tålmodigheden så let, eller korte albummet ned til et helstøbt produkt. Men hvis du bare skal have stillet dit melodiske dødsmetalfix, er der trods alt noget at hente på Dawnlight Garden.
