Scott Ian får sit største ønske opfyldt med Motor Sister.
Et noget specielt ønske
Da Scott Ian (Anthrax m.fl.) for nyligt rundede de 50 somre, var hans største fødselsdagsønske noget atypisk: Han ønskede sig nemlig intet mindre end en genforening af hard rock-bandet Mother Superior. Hans kone Pearl Aday kunne selvfølgelig ikke love ham noget, men men… Man skal aldrig sige aldrig.
Ønsket går i opfyldelse
Mother Superior var et hard rock-band fra Los Angeles, der udgav otte plader mellem de tidlige 90’ere og midt 00’erne. Historien er lang og kringlet, men i korte træk var de et af de bands, der kunne have slået igennem på den helt store scene, men aldrig rigtig gjorde det.
Scott Ian har dog altid været kæmpe fan, og da Mother Superior-frontmand Jim Wilson hørte om Ians helt særlige ønske, tog han kontakt til fødselsdagsbarnet; En decideret reunion kunne der ikke blive tale om, men hvis Scott Ian selv ville bidrage med sin guitar samt en trommeslager og en bassist, ville Wilson gerne deltage i en koncert, hvor der udelukkende skulle spilles gammelt Mother Superior-materiale. Scott Ian tog hermed John Tempesta (White Zombie, The Cult, Exodus, Testament), Joey Vera (Fates Warning, Armored Saint) og konen Pearl under armen, og til et brag af en fest spillede de gamle Mother Superior-sange natten lang.
Som om det ikke var nok, synes de også, at der skulle indspilles og udgives 12 af de bedste sange, og det er så blevet til denne lille party-skive, hvor det spontant opståede band går under navnet Motor Sister.
"A Hole" og “Get That Girl” sparker pladen igang med adskillige super fede riffs, og så kører vi ellers bare derudaf. Energien er i top, sangene holder og i det hele taget er her bare tale om den slags hard rock, man smider på anlægget i bilen på en varm sommerdag med vinduerne nede. Det er på ingen måde banebrydende, men der er smæk på og fed fest i højtalerne.
Fest, fis og ballade
Det er svært at anmelde en skive, der kun består af covernumre. Ligesom det er tilfældet med live-albums, er det nok kun ægte fans, der savler rigtig meget over udgivelser som denne. Der vil altid være delte meninger om, hvorvidt originalerne eller cover-versionerne er bedst, og der vil endda også altid være dem, der vil mene at covernumrene simpelthen ikke burde eksistere.
I dette tilfælde synes jeg dog, at numrene holder. At Mother Superior-frontmand Jim Wilson selv medvirker på Ride er så, i mine øjne, også nok til at skiven har sin eksistensberettigelse. Pladen er ikke andet end fest, fis og ballade for de fem medvirkende, men det er stadig fedt at lytte til. Syv kranier og tillykke med fødselsdagen til Scott Ian.
