As Memory Dies - Transmutate

Transmutate

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

As Memory Dies er fem italienske gutter, der spiller melodisk Death metal. Bandet, der har været på benene siden 2005, er ude med deres Debut album, "Transmutate". Albummet er bestemt ikke ringe – Der er 7 numre, hvoraf de tre sidste på albummet, er "The Tragical History Of Doctor Faustus" Act 1-3, der er en historie om Doctor Faustus's sidste time - En kamp om guds nåde, før djævelen kommer og henter ham for evigt at skulle lide i helvede. Deres tekster er ganske underholdende historier, omkring religion og tro. Musikalsk byder "Transmutate" både på hurtige, aggressive toner, og melodisk, melankolsk dybde. Det er fedt, at der hele tiden sker noget – De fortæller deres historier rigtig godt via musikken, og det går fra instrumental "himmel" indover "lyn og torden" med dundrende trommer og vrede til "tilbage på jorden" melankolsk vokal og akustiske toner. Lydmæssigt kunne albummet være meget bedre - super ærgerligt - for As Memory Dies har en masse at byde på, men desværre trækker lyden temmelig meget ned – Bl.a. lyder nogle af guitar soloerne "grumsede" og bli'r temmelig ringe af den mindre gode lydkvalitet. Jeg håber virkelig, at kvaliteten/produktionen af deres næste udgivelse bliver bedre - Så kører det!