Konceptalbum baseret på eget værk
Mange musikere har igennem tiden ladet sig inspirere af diverse litterære værker, og så i ny og næ bliver hele albums baseret på andre forfatteres arbejde. Manticora har også tidligere gjort netop dette, blandt andet på Hyperion fra 2002. De danske veteraner har grebet det lidt anderledes an på dette værk såvel som på deres seneste fra 2018. Disse to albums er nemlig baseret på horrorbogen ”To Kill To Live To Kill”, der er skrevet af ingen ringere end Manticoras egen sanger Lars F. Larsen. Det er altså et modigt og ambitiøst projekt, som de rutinerede musikere her har gang i, og heldigvis viser det sig, at bandet kommer godt i mål.
Et dansk band med godt styr på det hele
Stilen er progressiv power metal tilsat rigeligt med thrash metalinspiration, og man må sige, at Manticora mestrer genren; der er masser af detaljer at dykke ned i, og pladen fortjener flere gennemlytninger. I ny og næ får musikken et lettere symfonisk black- eller dødsmetalpræg. Her tænker jeg især på nummeret ”Slaughter In The Desert Room”, der med lynhurtige blastbeats og orkestrale elementer sender tankerne i retning af bands som Fleshgod Apocalypse og Dimmu Borgir. Som smagsprøve på værket ville jeg anbefale det fjorten minutter lange episke åbningsnummer med den mundrette titel: ”Katana – The Moths and the Dragonflies/Katana – Mud”. Her kommer bandet vidt omkring og får demonstreret sine mange facetter og evner.
Vokalisten, der i den grad må siges at være hovedarkitekten bag albummets koncept, leverer en ganske god power metalpræstation på denne plade, der dog desværre ikke indeholder den helt store variation. Larsens clean vokal suppleres dog i ny og næ af en growl-vokal, der fungerer ganske godt og får det hele til at lyde lidt mere råt. Udover vokalen er der masser at komme efter på trommefronten, hvor den svenske trommebasker Lawrence Dinamarca brillerer. Guitar- og baspositionerne er ligeledes udfyldt aldeles kompetent, og adskillige numre indeholder rigtig gode og iørefaldende guitarsoloer. Et godt eksempel på en sej og stemningsfyldt solo finder man på den ret rolige og kinesisk klingende skæring ”To Nanjing”.
Ingen tur ned til den lokale boghandler i dag
Selvom dette er en god plade, føler jeg mig dog stadig ikke vildt motiveret for at købe og læse Larsens bog efter at have hørt musikken. Det er sikkert værst for mig selv, idet det er tydeligt, at der er yderligere lag at dykke ned i, og at man sikkert vil få meget mere ud af skiven her, hvis man læser den 334 sider lange bog og forstår hele sammenhængen. På trods af at meningen med sangene og albummets koncept går hen over hovedet på mig, har jeg dog stadig haft en god oplevelse med at lytte til To Live To Kill To Live.
