Majesty er et tysk band, der spiller hvad de selv kalder True Metal, men mest minder om power metal a la Manowar. De blev dannet i 1998, da forsangeren samlede nogle gode venner, og dannede bandet. De fik hurtigt success, hvilket eskalerede med Swords and Sorcery. Derefter har det været mere eller mindre en dans på roser, lige indtil de valgte at skifte navn til Metalforce i 2008. I 2011 indså de så at de med Metalforce ikke fik den opmærksomhed de håbede på, og valgte at lade Majesty gøre et comeback. I den anledning udgav de Own The Crown, og det er et album som jeg mener beskriver bandet meget godt.

Instrumentale fejler bandet ikke noget. De bruger en meget rundet guitar, som laver nogle rigtig gode soloer, og energifyldte trommer. Det hele foregår i et mid-tempo, men med en god energi. Musikken minder på utrolig mange måder om Manowar. Nogle gange så meget, at det minder om et ripoff. Der er ellers ikke meget hverken at rose dem eller kritiserer dem for musikalsk, da de gør det hele godt, men ikke overvældende. Noget andet gælder det lyriske. Over halvdelen af deres sange handler om dem selv, hvilket får dem til at fremstå som et meget selvisk band, hvilket understøttes af albummets mængde musiknumre. Own the Crown består af hvad de selv kalder deres største hits, altså 27 numre, heriblandt to nye numre som handler om dem selv. Samtidig virker meget af musikken mere som kvantitet end kvalitet. Der er dog et par perler imellem: "Metal Law", "Guardians of the dragongrail", "Heavy Metal Battlecry", "Guardians of the Dragonrail (Orchestral)" og "Hellforces". "Metal Law" og "Heavy Metal Battlecry" har en rigtig god energi, og er catchy, mens den kører i et tempo hvor alle kan være med. Det samme gælder "Hellforces", men i den er der også den bedste guitarsolo på albummet. Den blæser dig af stolen på niveau med noget Herman Li (Dragonforce) kunne spille. "Guardians Of The Dragongrail" og "Guardians of the Dragonrail (Orchestral)" er episke numre, som får hårene til at rejse sig. De gør rigtig meget ud af atmosfæren på disse numre, og det bedste er, at de ikke handler om dem selv! Lyden er desuden krystalklar på albummet, men bassen høres ikke så godt.

Majesty har lavet noget ganske fint noget her, der dog oser af selviskhed. 27 numre på et "Best-of"-album er bare for meget, og det ender med at virke som om at de bare skulle have noget med. Desuden virker de to numre meget som deres gamle, både musisk og lyrisk. Det tyder på et band der ikke har ændret sig i mange år. De kan dog spille musik, det må man give dem, og der er nogle rigtig gode sange imellem. Hvis du er Manowar-fan, vil du være rigtig glad for det her album, og hvis du er til power metal er det også noget for dig.

Trackliste

1. Metal Law 2. Sword & Sorcery 3. Reign In Glory 4. Hail To Majesty 5. Guardians Of The Dragongrail 6. Keep It True 7. Aria Of Bravery 8. Fields Of War 9. Hellforces 10. Son Of Metal 11. Heavy Metal Battlecry 12. Sons Of A New Millenium 13. Into The Stadiums 14. Metal To The Metalheads 15. Own The Crown 16. Metal On The Road 17. Snow Is On The Mountains 18. Freedom Warriors 19. Halloween 20. Geh den Weg 21. Make It, Not Break It 22. Guardians Of The Dragongrail (Orchestral) 23. Troopers Of Steel (Live Version) 24. Pray And Die 25. Into The Night 26. We Will Ride 27. Guidance To Death

Guardians of the Dragongrail, som oprindeligt stammer fra albummet Hellforces er efter min mening det bedste nummer på albummet.