Kälter - Spiritual Angel

Spiritual Angel

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Prog metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det kan være svært, at blande nyere metal med det gamle, men Kälter klarer det suverænt.

Kälter er kendt for deres lange og tunge melodisk død-stil og selvom de er fra Canada, så lader de sig inspirere stort af de finske og svenske bølger af melodisk dødsmetal. Kälter er ret nye i rækken da de udgav deres første demo Cold Misery i 2008, debut albummet Spiritual Angel i 2009 og deres spritnye skive her i 12’eren, Ubuntu. I anledningen af det nye album, så vil Kälter fejre det ved, at genudgive deres debut album Spiritual Angel som vi så skal kigge lidt på.

Kälter spiller ikke bare hårdt, på en lettere smuk facon, dog går de også hen og laver deres numre lange; ’’Darker By The Day’’ som er et nummer på 9:30 minutter, er super tungt og episk nummer. Den ledes ind af nogen mystiske skovlyde og bonga-trommer og går hurtigt over i hurtige dobbelt pedaler og en tungt introsolo på guitar, det er et super tungt nummer og samtidig kommer der masser af melodi, så det ikke ender i ren kaos. Oven i Marc-André’s onde growl, går han over i nogle lettere renere vokaler, som tager det hele ud i epik, men alligevel kommer den til, at virke lidt for langtrukken og man begynder lige frem, at tænke ,,hvornår begynder den næste sang?’’. Det er så også Kälters længste sang, mens den korteste sang ’’Ashes’’ 5:58 minutter lang (set bort fra en intro på 0:57 minutter).

Alle sangene bliver indledt af en intro i form af mystik og renhed, deriblandt sangen ’’Time Out Of Mind’’ som må være det smukkeste nummer på hele pladen, da der ud over et fantastisk sammenspil mellem medlemmerne, er besøg af sangerinden Leïlindel fra Unexpect. Det gør denne sang til et smukt kunstværk, og som i mange af de andre sange, så er guitarspillet ikke helt normalt angående soloer, da guitaren ikke spiller de sædvanlige hurtig-skrigende-lige-på døds metal soloer, men derimod hælder de mere imod 80’er og 90’er inspirerede soloer, som næsten tvinger en tåre frem.

Det er virkelig de finske og svenske dødsmetal bands inspiration man kan høre mellem sprækkerne i Kälter’s musik. Det kan på mange måder minde om Deals Death, men alligevel så hælder Kälter måske lidt mere mod de dødsagtige elementer, blandet med noget klaverspil som kan minde om Nightwishe’s, hvilket bare gør det hele meget federe.

Spiritual Angel er i sandhed et vellykket stykke musik, men nu er det ikke lutter perfekt, for som sagt så kan nogle af sangene virke lidt for lange og man vil ligesom gerne lidt videre. Selvom det er så super smukt, så kan det godt trækkes lidt for langt ud og måske bliver for pivet. Til visse tider kan det trænge det lidt ned og gøre det mindre heavy. Det må have været noget af en udfordring, at blande nyere melodisk død med noget af det ældre, men Kälter klarer det sku suverænt.