Ipsissimus  - The Way Of Descent

The Way Of Descent

· Udkom

Type:Album
Spilletid:44.28
Antal numre:6

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Så er det igen blevet tid til at tragtere øregangene med en gang black metal, og denne gang leveret af Ipsissimus. Bandet kommer fra staterne og The Way of Descent er deres seneste skive.

The Way of Descent er en klassisk black metal skive. Konstant bankende trommer, en skrigende vokal og mørke, dystre og gentagne guitar passager. Albummet har en kold og trøstesløs feeling, som det er svært at komme ind på livet af. Personligt har den slags musik aldrig været den foretrukne, da den kolde og skrigende vokal, og de gentagne passager for mig er ret intetsigende og kedelige. Jeg bliver heller aldrig nogensinde fan af Ipsissimus, selvom navnet er virkelig genialt. Jeg synes, at pladen hele vejen igennem er ensformig, og de er de samme virkemidler bandet holder sig til. Den eneste variation er stykker, som til tider går over og får en mere doom agtig stemning, hvilket virker godt og er et dejligt afbræk fra den skrigende vokal. Derudover har Ipsissimus ikker så forbandet meget nyt at give genren, og derfor bliver det hurtigt en kedelig og ligegyldig affære. Derfor får pladen 40 % for mig, og selvom navnet Ipsissimus klinger godt i ganen, og man garanteret kan få en herlig drukleg op og stå ved at skulle gentage navnet, er der sku ikke det store at komme efter på The Way of Descent.