Læser du med, Bornedal!?

”Ikke ved taler og flertalsbeslutninger bliver tidens store spørgsmål løst ... men ved blod og jern”. Dette slagkraftige citat stammer fra velfærdsstatens fader og Jernkansleren, Otto von Bismarck – og det var netop, hvad vi fik at føle, da de tyske tropper invaderede Slesvig d. 1. februar 1864. Det er fra dette citat, at Ildskærs nyeste album henter sin titel. Som både Ildskær-fan, historie- og dansklærer var jeg utroligt spændt på, hvordan bandets næste udgivelse ville lyde, men mindst lige så spændt på, hvilken epoke/begivenhed som bandet ville fortolke. Svaret var egentlig soleklart, for hvad er mere oplagt for Ildskær at dække end Den Anden Slesvigske Krig i 1864 – et slag, hvor vi fik så mange prygl, at vi som nation var nødt til at gentænke vores egen identitet?

Mudder og håbløshed

Ildskærs debut var samlet set ganske udmærket, men havde en række udfordringer, som er forventeligt af en debutplade. Heldigvis var de to herrer allerede klar med opfølgeren kort tid efter, og her havde Ildskær formået at skabe et værk, der var tæt på at score topkarakter. Så spørgsmålet er naturligvis, om Blod & Jern holder kadencen, eller om Ildskær har mistet gnisten. Stilistisk set og lige så tematisk fortsætter Ildskær præcis, hvor de slap: Det er fortsat rå og melankolsk andenbølgeblack, men det til trods er der en storladenhed over musikken, der leveres via både de eminente guitarriffs og de utroligt smukke og overjordiske orgelelementer. Hvis man udelukkende fokuserer på musikken, har Ildskær virkeligt lagt sig i selen og skabt et værk, hvor de én gang for alle understreger, at de er musikere og sangskrivere af ypperlig kvalitet – det her er prima black metal. Der, hvor jeg dog holder igen med rosen og samtidig klør mig i skægget, er, når vi skal snakke produktionen. På både Den Rædsomste Nat og Paa Dækket Kalder De Døde var lyden iskold, knivskarp og måske en kende flad, hvilket især trommerne led under. På Blod & Jern har de fået Steffen ”Saxtorph” Bertelsen, kongen af dansk dsbm, til at sidde bag mixerpulten – med det resultat, at lyden er markant mere dyb og rungende end før.

Jeg skal være helt ærlig og erkende, at jeg – til at starte med – virkeligt ikke var fan af det valg, men i takt med at jeg hørte pladen igen og igen, begyndte jeg at forstå tankerne bag. For netop denne dybe og tenderende mudrede rumklang giver værket en langt mere dyster og håbløs atmosfære. Hvis der findes to gloser, der kan beskrive Den Anden Slesvigske Krig, ja, så må det være ”dyster” og ”håbløs”. Så hvor meget jeg end ville have foretrukket en produktion lig de to forrige udgivelser, så forstår jeg valget bag. Derudover så ændrer den ikke på, at musikken er så vanvittig god og ekstremt stemningsfyldt – numre som ”Ærens mark” med sine fantastiske orgelpassager eller ”Thyras Værn” med sin underspillede guitarsolo burde gøres til punkter i kulturkanonen.

Mesterligt

Det er virkeligt et imponerende værk, som Ildskær har stablet på benene. Det har så sandelig været ventetiden værd, for Blod & Jern er et lille mesterværk – og i min optik det bedste danske album anno 2023. Så tak, Ildskær, for ikke bare at tage min tvivl og tvære den ud i mit ansigt, men også for at vise, at den danske black-scene ikke står totalt i stampe i år!