Hypocrisy - Hell Over Sofia

Hell Over Sofia

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:85.37
Antal numre:18

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter at have udgivet 13 studiealbums har Hypocrisy endelig fundet det belejligt at udsende et live-album. "Hell Over Sofia" fanger fint energien fra et Hypocrisy show og formår også at fange live-stemningen fint, og Hypocrsiy får til fulde demonstreret deres musiske kunnen på denne næsten 90 minutter lange live-udgivelse. Tracklisten bærer i den grad præg af en Greatest hits-koncert og derfor er det da heller ikke så underligt at tracklisten har mange gengangere fra kompilationen "!0 Years Of Chaos and Confusion". Koncerten afsluttes med klassikeren "Roswell 47" og den opsummerer meget godt hvad Hypocrisy handler om – melodisk dødsmetal i sin reneste form og uden så mange dikkedarer.

Desværre er det kun audio-delen af koncerten jeg har haft mulighed for at anmelde og det amputerer lidt liveoplevelsen at der ikke er mulighed for at få den visuelle del af showet med. Og det er sgu’ sjældent at live-albums virkelig formår at fange mig og det er da heller ikke tilfældet med "Hell Over Sofia" – der skal virkelig noget exceptionelt til for at audio-optagelse alene kan gøre dette. Derfor ender albummet også med at få en lidt lunken karakter, for Hypocrisy får på trods af de gode takter ikke markeret sig væsentligt over det forventelige af en live-udgivelse.