Evile - Infected Nations

Infected Nations

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Evile er et Thrash metal band fra Huddersfield i England. Bandet består af fire medlemmer, Matt Drake - guitar, Ben Carter - trommer, Ol Drake - guitar, og Mike Alexander - Bass. Det er et forholdsvis nyt band, med kun en plade på bagen, "Enter the grave", som blev indspillet i Sweet Silence, med Flemming Rasmussen ved knapperne. Evile er godt tungt thrash, med tydelige rødder i Exodus, Sepultura og Slayer. Pladen "Infected nations" leverer et udemærket eksempel på hvordan thrash skal lyde i år 2009. Med tunge, hurtige riffs, gode tønder, og lækker bass, og en vokal der næsten bliver for anstrengt, men ikke helt, disker Evile det ene fede drøn op, efter det andet. Hvilket ville være rigtigt fedt, hvis det ikke var fordi, at stort set alle tracks lyder fuldstændig ens. Kun pladens sidste nummer skiller sig lidt ud, med rolige passager, og en anden rytme. Det er lidt ærgeligt, at Evile ikke har givet sig tid til at gøre lidt mere ud af at differencere mellem sangene, for de mangler absolut ikke evnen. Det hele ender med at pladen kører i samme rille, og da der endelig sker noget, er pladen slut. Ydermere er promoen leveret med *beeps*, som ikke gør det nemmere at gennemlytte pladen, og osse trækker lidt ned i karakteren. Evile kan opleves som support på Amon Amarth/Entombed-touren, der rammer Danmark 14. og 15. oktober.