Ereb Altor - Eldens Boning

Eldens Boning

· Udkom

Type:EP
Genrer:Viking metal, Folk metal
Antal numre:4

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hastværk er lastværk

Svenske Ereb Altor er nogle særdeles travle herrer! Siden deres debut i 2008 har de udgivet ikke mindre end otte album og to EP’er. Stilen på Eldens Boning er fortsat vikingemetal, i en sådan grad at man til tider har dem mistænkt for at være et Bathory-kopiband (hvilket de ganske vist også var i 2016).

Som udgangspunkt har vi her på Heavymetal.dk været gavmilde med kranierne, når Ereb Altor har udgivet materiale, så nu må vi se, om det fortsat er tilfældet.

Flot, men umådeligt kedeligt

Vikingemetal (og nej, Amon Amarth er ikke vikingemetal!) er en spøjs størrelse, der befinder sig et sted midt imellem black, doom og folk metal, og hørmer af nordisk mytologi, mjød og fluesvampe ad libitum.

Lad os derfor starte med at diskutere skæringens andet nummer, ”Fenrisulven”, for det skiller sig lige så meget ud, som Rasmus Paludan ville gøre det i Mekka. Sangen minder om det resultat, man ville få, hvis man krydsede Myrkur med Sissel Kyrkebjø – hvilket må siges at være decideret ikke-metal! Det er dog langt tættere på en sang, som faktiske vikinger kunne have fremført ved lejrbålet. Havde bandet nu valgt at lukke EP’en med det nummer, så ville det – måske – have fungeret bedre. Men kontekst og kontinuitet betyder altså noget, og at klemme det ind imellem ”Twilight Ship” og ”Eldens Boning”, som begge er traditionelle vikingemetalsange, fungerer simpelthen ikke. Dog er det den eneste snert af originalitet, der er at finde på Eldens Boning.

De tre resterende numre er umådeligt stereotype for genren og bidrager med absolut intet nyt. Resultatet er derfor, at Ereb Altor ender med at lyde som en parodi på Ereb Altor (som allerede lød som en parodi på Bathory …).

Misforstå mig ikke, jeg elsker Bathory og kunne aldrig drømme om at underkende den perlerække af legendariske udgivelser, han stod bag, men for helvede … De findes jo allerede! Prøv nu at finde på noget nyt! Én ting er at lade sig inspirere, en anden ting er konstant at prøve at genopfinde og imitere.

Ereb Altor er dytige musikere, og Christer Olsson har en fantastisk vokal – hvis Quorthon havde lært at ramme og holde de høje toner, ville han havde lydt sådan.  Så det er jo ikke, fordi de er blottede for talent og evner – og produktionen på Eldens Boning er ligeledes fantastisk og krystalklar – så selv det har de styr på. Problemet er derfor, desværre, at musikken i sig selv er forudsigelig, kedelig og ligegyldig. Så selvom ”Fenrisulven” ikke passer ind, ender vi faktisk med, at det er det mest interessante nummer på hele udgivelsen, af den simple årsag at det er her, hvor bandet tør vige bare en smule fra opskriften.

Ryst nu den pose!

Vikingemetallen befinder sig i samme dilemma som thrashmetallen gør det, nemlig at artisterne og fansene er fuldt ud tilfredse med at køre i ring. Der sker ingen udvikling, og i stedet er den konstante higen efter at lyde som barndomsheltene tilfredsstillelse nok. Det bliver simpelthen så stokkonservativt og ubeskriveligt kedeligt samt forudsigeligt – det er faktisk ikke til at holde ud. Det faktum, at bandet så åbenlyst er dygtige og talentfulde, er kun yderligere salt i såret – suk!

Tracklist

  1. The Twilight Ship
  2. Fenrisulven
  3. Eldens Boning
  4. Sacrifice 2.0