The Cursed - Room Full Of Sinners

Room Full Of Sinners

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Heavy Metal
Spilletid:37:13
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

The Cursed er et all-star band samlet af Bobby "Blitz" Ellsworth (Overkill). Modsat hvad man måske kunne ledes til at forvente, er der her intet der har noget med thrash metal at gøre. Her er tale om blueset stenerrock med en god, beskidt lyd og en helt igennem lummer stemning. Bobby eksperimenterer meget med sin vokal igennem dette album, hvilket resulterer i en masse variation på denne front - til tider ledes tankerne hen på sangere som Steven Tyler eller hedengangne Bon Scott.

Alt i alt er lyden og den generelle stemning flået temmelig åbenlyst ud af firserne, hvilket jo ikke nødvendigvis behøver at være en dårlig ting. Vokalen er meget i fokus i produktionen - måske en kende for meget, for ofte kommer instrumenterne desværre meget til at ligge noget i baggrunden, og selvom melodierne er gode, kommer især guitaren til at virke som en lidt ensformig masse bag vokalen.