Byzantine - And They Shall Take Up Serpents

And They Shall Take Up Serpents

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Metalcore
Spilletid:48:20
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tju-hej for en opfølger! For 2½ år siden udgav amerikanske Byzantine deres debut-album. Et album som blev rost af mange anmeldere, deriblandt undertegnede som siden da har givet "The Fundamental Components" adskillige snurreture i afspilleren. Men når det kommer til musik, så ligger den store præstation egentlig ikke i at lave et godt debut-album. Nej, den virkelige udfordring ligger i at kunne lave en opfølger, som er mindst lige så god, men som samtidig forbedrer nogle af de negative ting fra debuten.

Nu er der egentlig ikke mange negative ting at sige om debuten fra Byzantine, men så har de blot præsteret at gøre de positive ting endnu bedre. F.eks. vokalen, som allerede på "The Fundamental..." var superfed. Den er nu blevet endnu mere varieret, og man må satme sige at vokalist OJ spænder bredt! Endvidere er der sket et lille stilskifte også. Den primære genre på "And They Shall Take Up Serpents" er thrash, og det i sig selv er jo fantastisk. Byzantine tager de klassiske thrash-elementer, blander dem godt og tilfører lidt progressivt metal, og så er succesen egentlig sikret. Her sidder jeg i hvert fald med et album fyldt med feegh thrash, en sublim forsanger og en helveds masse soli som sparker en fandens masse røv. En værdig opfølger til den fantastiske debut.