Skinnet bedrager

Lad dig ikke snyde af den søde pige på albumcoveret; Blindheart spiller heavy, og de gør det med kant. Den koldingensiske kvartet har eksisteret siden 2016, og nu er de klar med første udgivelse: WOLF. Værket er en lille sag med bare tre numre, så der er ingen tid at spilde!

Den store stygge ulv

Lad os gå lige til sagen: Blindheart er nok det tætteste, vi kommer på en dansk udgave af Arch Enemy – lige nu i hvert fald. Musikken er hård, men ikke uden sans for melodi, og i front er en sand powerkvinde. Vokalist Anitta Soliz svinger ubesværet fra melodiøs rocksang til sønderrivende growl, ikke langt fra forbilledet Angela Gossow (eks-Arch Enemy). Soliz leverer en rigtig flot indsats, og det er uden tvivl hende, der stjæler rampelyset.

Stærkest står åbnings- og titelnummeret ”WOLF”, der har lidt af det hele: Tunge guitarriffs sætter hovedet i bevægelse, og Soliz er både charmerende og skræmmende. Trommerne skaber et dejligt groove, og bassen skærer klart igennem. Det er et cool nummer med masser af attitude og selvsikkerhed! Den gode stil fortsætter med ”Viking”, der serverer god energi og en fængende melodi. Den rene vokal får her en større rolle, men nummeret fremstår stadig møgbeskidt og vredt.

En anelse svagere står sidste skæring ”Wake Up”. Her mangler bandet noget af den pondus, de tidligere har udvist. Hele ensemblet – instrumentalt og vokalt – bliver en anelse anonymt, og den gode hook forsvinder i de galoperende rytmer. Skæringen er bestemt ok, men ikke lige så skarpskåret som de to forgængere.

Produktionsmæssigt er skiven til den upolerede side, men det gør egentlig ikke noget. Tværtimod passer det fint til bandets rå univers, hvor der brøles, riffes og hamres løs. Pladen føles levende, og det er befriende at lytte til. De tre herrer må gerne komme mere på banen med noget personlighed, men generelt står Blindheart ganske stærkt.