All Trays For Venom - [ingen titel]

[ingen titel]

Udkom

Type:Demo
Genrer:Metalcore, Thrash metal
Antal numre:4

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Denne fire-numres demo fra jyske All Trays For Venom efterlader indtrykket af et band, der fokuseret går efter at levere deres metal, så kort og kontant som muligt. Stilen er metalcore med svenskerdøds-overtoner og det er en befrielse at høre et band på demostadiet, der så målrettet går efter at levere både catchy og hårdtslående metal. Bedst fungerer det på "187" og med "What’s Good In Us" formår All Trays For Venom også for en kort stund at få bragt tempoet ned og sørget for lidt variation blandt de fire numre, der præsenteres på denne demo.

Overordnet er lydbilledet bestemt godkendt for en demo, ligesom det musikalske håndværk ligeledes er godkendt. De fire numre giver dog ikke indtryk af et band, der virkelig skiller sig ud fra mængden, eller på anden måde slår benene væk under lytteren, og det er også den største anke mod denne demo – bedømt ud fra materialet på denne demo er jeg ikke tvivl om at de jyske knægte ville kunne levere et album, der lever op til standarden for denne type metal, men jeg tvivler på at All Trays For Venom ville skille sig væsentlig ud, med mindre at kvaliteten i numrene bliver højnet. Hvilket jeg dog bestemt også tror All Trays For Venom vil være i stand til med lidt yderligere fokus.