A.C.T - Silence

Silence

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog rock, Prog metal
Spilletid:64:17
Antal numre:19

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Svenske A.C.T spiller utroligt fængende pop/rock/prog musik så det er en fryd. Bandet har virkelig sans for gode melodier og simpel som kompleks konstruktion. Lyttere af især ABBA kan roligt hænge på. Især den konstruktivistiske diversitet pladen igennem er en force, hvilket da også gør at lytteren aldrig lulles i søvn af kedsomhed eller deslignende. Dette er i sig selv en bedrift hvis man tager i betragtning at "Silence" er en relativ lang plade. 19 skæringer i alt for at være præcis. Da pladen indeholder 19 numre er der selvsagt enkelte sange som er federe end andre. Den kunstneriske force er dog hos A.C.T, modsat andre relativt lange skiver, at man sagtens kan skippe rundt mellem de enkelte sange uden at miste jordforbindelsen til A.C.T’s vidunderlige univers. Bandet består af homogene samt dygtige musikere. De individuelle musikere mestrer deres instrumenter samt genrene så det er en fornøjelse. På "Silence" forefindes således musik fra såvel den tunge ende, som jazzen og funken til den bløde ende, som pop og rock, der så atter er centreret omkring progressiviteten. En ting som bandet har skruet noget ned for er uptempoet og dermed de mere heavy parts, hvilket er lidt ærgeligt, da disse ligesom gav et endnu bredere musikalsk flow. Således skal man desværre lede længe efter en uptempo klassiker som "Mr. Landlord" fra A.C.T’s fænomenale album "Last Epic". Til gengæld bør man bemærke, at "Silence" er spækket med lige så mange hitpotentialer, hvis ikke flere, end "Last Epic".