Den gravide dreng fra kloaken

Kloak er igang med at mixe deres kommende plade, "A boy getting pregnant", efter at de optagelser de lavede i juli, har ligget hengemt for at virke friske i mixe processen. Fem tracks er mixet færdig: "Singular confetti confetti", "Lamburg Tony", "Boris with an apple", "Hip hip hurrah" og "Johnny a river" af producer og Mofus bagmand Anders Bech og Niels Kristian Eriksen og de sidste fire tracks forventes færdig mixet medio oktober.

Der kan på den nye plade, ifølge bandet, forventes en overspændt agressiv energiudladning. Der bliver fyret for gråspurvene, mens der væves et musikalsk patchwork af bandets rock kvartet med hjælp fra instrumenter såsom trompet, harmonika, vibraphonette, trækbasun, piano samt strygerer. Til tider opnåes der James Last-agtige klimax-tilstande.

"A boy getting pregnant" gæstes af Nis Bysted fra Düreforsög og Marie Eline Hansen fra Træning på henholdsvis guitar og vokal. Der arbejdes pt på at finde egnede folk til mastrerings-arbejdet. Pladen forventes ude i butikkerne februar/marts.