DIE opløses - men holder farvel-koncert

DIE opløses - men holder farvel-koncert

Efter længere tids dødvande har DIE besluttet at lægge ligkister og
torturinstrumenter på hylden. Arbejdet med at skrive opfølgeren til 'Rise of the Rotten' var begyndt at trække i langdrag og da motivationen var dalende var gravlægningen af bandet uundgåelig.

DIE skilles som venner, og de arrangerer derfor i samarbejde med Death Rides a Horse og Mono, en afskedskoncert i Monorama, Aarhus, d. 2. marts kl. 18 så de kan afrunde bandets karriere i fællesskab på scenen. Til koncerten kommer Abscission, Disintegrated og 13 Devils og hjælper med at markere aftenen og spille op til en seriøs omgang dødedans.