Under et tournavn, der leder tankerne hen på en vis orangefarvet statsleder, havde fire af landets metalcore-bands valgt at rejse landet tyndt. Denne dag var de nået til tourens sidste stoppested, Atlas i Århus. Om de fire bands så også formåede at ”Make Metalcore Great Again”, ville tiden vise, men der var i hvert fald ingen tvivl om, at det var metalcore, der var på programmet.
Royal Deceit
Æren af at åbne denne sidste afdeling af “Make Metalcore Great Again”-touren var tilfaldet Royal Deceit fra Skanderborg. Og i vanlig Royal Deceit-stil blev der lagt ud med fuld smadder og masser af energi fra et yderst veloplagt band. Deres blanding af alternativ metal og metalcore lagde bestemt heller ikke op til, at det skulle blive en langsom og rolig aften. Der gik heller ikke længe, inden frontmand Mathias Rønde meldte ud, at han gerne ville se noget dans fra de fremmødte. Noget, der dog ikke blev efterkommet i nogen nævneværdig grad ud over lidt sporadisk headbanging fra den forreste del af publikum – det var selvfølgelig også tidligt på aftenen. Kort efter besluttede trommeslager Simon Drachmann dog selv at tage affære. Så med vokalisten bag trommesættet hoppede han selv ud blandt publikum for at få sparket aftenen ordentligt i gang. Det fungerede da også delvist, og på de resterende par numre steg engagementet fra publikum da også en anelse. Alt i alt var det 25 godkendte minutter, Royal Deceit leverede, og man kunne i hvert fald ikke klandre dem for ikke at ville sætte gang i festen.
Wolves Among Us
Næste band i manegen var aalborgensiske Wolves Among Us. Publikum lod dog til at have glemt tiden, og det var et noget tyndt befolket Atlas ved koncertstart. Baseret på deres udstråling og engagement var dette dog ikke noget, bandet lod sig mærke synderligt af. Lyden sad også lige i skabet, så bandet havde al mulig grund til at være kampklar. I løbet af de første par numre begyndte publikum dog at indfinde sig. Generelt set var der ikke voldsomt meget diversitet i bandets lyd, men de gjorde det godt med det, de havde, og der var god kemi bandmedlemmerne imellem – noget, der også smittede af på fremmødte. At de så også vandt lidt billige point ved at kalde publikum smukke og forstå hvorfor Århus kaldes for ”Smilets By”, skadede heller ikke. Efter en mindre moshpit og en dedikation af nummeret ”Save Me” til alle hestepigerne gik det dog over og blev en anelse for meget fællessang i ”Nightmare”. Om bandet selv vidste det, er ikke til at sige, men ved sidste nummer blev al fællessang sparket langt væk, og koncerten blev rundet ganske tungt af.
Between Oceans
Herefter var det tid til aftenens københavnske indslag fra Between Oceans. Som ved tidligere datoer på denne tour blev den rene vokal håndteret af Jimmi Bertelsen fra Wolves Among Us, idet original vokalist Victor Rimpler var blevet syg. Dette lod bandet sig dog ikke mærke af, og som det var tilfældet med de foregående bands, var der god energi fra starten. Between Oceans bud på metalcore var i verset ganske hardcoreinspireret for så at gå over i et mere poppet omkvæd. Som med Wolves Among Us var det ikke diversiteten, der var i overflod, men publikum var ganske godt tilfredse – lyden var da heller ikke til at klage over. Overordnet set var det en ganske fin koncert; vi var blevet lovet metalcore på plakaten, og det var metalcore, Between Oceans leverede. At koncerten blev rundet af med et cover af Sys Bjerres ”Malene”, var totalt uventet. Var det dumt? Ja. Men faldt det igennem? Overhovedet ikke. Det var dumt, sjovt og en hyggelig måde at slutte koncerten på.
Beneath the Silence
Selvfølgelig var det Beneath the Silence, der fik æren af at lukke ballet denne aften. De er jo fra Århus, og det var tydeligt, de var glade for at slutte touren af i deres hjemby. Det var dog ikke, fordi der var voldsomt mange mennesker til koncerten, hvilket undrede undertegnede en del, da metalcore, specielt lokal metalcore, burde kunne trække en del folk til. Men Beneath the Silence gik på med krum hals, store smil og masser af engagement. Som det gjorde sig gældende for de foregående bands, var lyden også lige i øjet. Om det var disse to ting, der gjorde udfaldet, skal jeg ikke kunne sige, men dette var uden tvivl den bedste koncert, undertegnede har set med Beneath the Silence. Hvor det oftest har været vokalen, der har haltet lidt, fandt den sit rette leje knap halvvejs inde og trak det samlede lydbillede, i koncerten, et niveau up. Netop når bandet var så velspillende som denne aften, var det ret synd, at der ikke var mødt flere mennesker op. Bandet bød alligevel op til dans, og vi fik da en mindre moshpit, og en, menneskemængden taget i betragtning, ganske vellykket wall of death. Afslutningsvis på nummeret ”Hate Me” kom alle de foregående bands på scenen til en stor fælles svingom. En perfekt afslutning på koncerten og touren.
Fire bands og fire forskellige bud på metalcore var, hvad vi fik serveret denne aften. Hvorvidt de så formåede at ”Make Metalcore Great Again”, er svært at vurdere. Bliver metalcore så populært, som det var lige efter årtusindeskiftet på grund af denne tour? Nej. Men det ville også være urimeligt at forlange. Men det blev slået fast med syvtommersøm, at der i Danmark godt kan langes metalcore over disken af en vis kvalitet.