Crown The Beast

Hjemvendt fra krig

Crown The Beast er netop hjemvendt efter endnu en tur til Ukraine, hvor rammerne er betydeligt større. Derfor var det imponerende, hvor motiverede og tændte de virkede, selvom de nu stod på en lav barscene i et halvtomt lokale en mandag aften. De fynske musikere udstrålede spilleglæde og en klar ambition om at levere en stærk koncertoplevelse. Den professionelle tilgang skinnede igennem fra første nummer, og der blev ikke sparet på energien. Publikum var måske sparsomt fremmødt, men bandet spillede, som stod de foran en fyldt festivalplads. Særligt samspillet og den gode stemning mellem medlemmerne vidner om et band, der har brugt mange timer sammen på landevejen. Den entusiasme smittede hurtigt af på de fremmødte, som med det samme var med på kædedans og mosheri.

Ujævn lydkulisse

De gik lige på med blastbeats og tung growl. Desværre mudrede lyden temmelig meget de første numre. Trommer og vokal gik nogenlunde igennem, men bas og guitarer startede som et regulært pløre. Det var ærgerligt, for Crown The Beasts lyd bygger på samspillet mellem aggressive riffs, melodiske leads og tunge grooves. De nuancer druknede desværre i begyndelsen af det korte sæt på blot fem numre plus intro. Bandets moderne blanding af melodisk dødsmetal og metalcore kræver ganske enkelt mere klarhed, end huset kan levere fra start. Tre numre inde kom “Judgement” fra deres helt nye EP, og derfra faldt tingene på plads. Guitarriffene stod langt skarpere, og de melodiske passager kom endelig til deres ret. Samtidig blev temposkift og breakdowns mere effektfulde, når instrumenterne kunne adskilles fra hinanden i lydbilledet. På de sidste to numre gik backing tracks rent igennem, og nu fremstod Crown The Beast endelig med den tyngde og pondus, man kunne forvente af dem. De afsluttede koncerten på stærkeste vis med publikumsfavoritten “Angels Of Mercury”, der samlede både de melodiske kvaliteter og den kontante slagkraft, jeg havde forventet fra start.

Skidt begyndt er halvt fiasko

Det er det gamle ordsprog vendt på hovedet. Crown The Beast leverede med energi og professionalisme en god opvarmning for hovednavnet, men med så kort et sæt går det ikke, at lyden ikke sidder der før tre numre inde og dermed halvvejs i koncerten. Det udløser seks kranier. Turnérutine, professionalisme og masser af energi sikrede, at Crown The Beast aldrig for alvor faldt igennem trods en vanskelig start.

5/10

Syracusæ

Fra arena til ideal

For en måned siden varmede Syracusæ op for Megadeth to aftener i træk i Bogota. Først skulle der kun have været en koncert, men på grund af massiv interesse endte det med to. Som sidebemærkning spillede Megadeth “Ride the Lightning” begge dage. Ligesom med Crown the Beast er Syracusæs seneste optrædener noget af kontrast til den et trin høje scene på Ideal Bar. Lighederne stopper ikke her. Syracusæ virkede lige så opsatte som Crown the Beast på at levere en engageret indsats og få publikum med sig, selvom de netop har oplevet større scener og stor succes.

Når evnerne ikke helt slår til

Normalt synes jeg bestemt, at man skal have store ambitioner og høje forventninger til egne evner. Syracusæ vil dog for meget, i forhold til hvad de faktisk magter. Jeg bliver aldrig helt klog på bandets kunstneriske retning. Afveksling er noget, jeg normalt også er stor tilhænger af, men til denne koncert blev jeg forvirret. Det startede med noget, jeg bedst kan beskrive som en hybrid mellem djent og death med metalcoretrommer. Guitaristen stod og spillede en masse tungt på de øverste strenge på sin ottestrengede, men det forsvandt fuldstændig i den insisterende lyd fra trommen. Det fungerede ikke for mig. De kom så en del numre, der mere er death en djent, og de sluttede så af med numre mere ovre i hardcore-genren. Det leverede de faktisk ret tight, hvis vi ser bort fra vokalen, der forsvandt helt i forsøget på at synge nogle passager. Tomas Pérez leverede hæderlige growls, men kunne ikke matche den vokale pondus, som Jason Campbell demonstrerede tidligere på aftenen, og ren vokal kunne på ingen måde levere denne aften på Ideal Bar.

Midt i koncerten opfordrede Tomas Pérez publikum til at tænde mobillygterne og tænke på nogen, de har mistet. Han nævnte selv et kæledyr som eksempel. Momentet ramte mig ikke rigtig og føltes mere påtaget end rørende. Generelt kunne jeg godt have undværet endnu en omgang mobillys til en metalkoncert.

Nok om det negative. Der var lige så mange lyspunkter. På samme måde som Crown The Beast ville de rigtig gerne sætte gang i publikum, og det lykkedes faktisk meget godt. Allerede under første nummer opstod en lille moshpit foran scenen. Tomas Pérez snakkede og interagerede meget med publikum og kom til sidst ud på gulvet og fik en kort crowdsurf-tur. På "Ascension" og "Exoplanets" lykkedes det bandet at få de mange genreelementer til at smelte sammen på en måde, der virkede både gennemtænkt og nyskabende.

Lige knap en Bib Gourmand

Samme aften blev årets Michelin-stjerner uddelt i Tivoli. Tre stjerner er rejsen værd, to stjerner fortjener en omvej, og en stjerne markerer høj kvalitet inden for sin kategori. Under stjernelaget finder man Bib Gourmand-udmærkelsen. Syracusæ ender lige under den grænse. Fem kranier gives for ambitionerne, energien og den åbenlyse glæde ved at være tilbage i København. Visionerne var store, men denne aften rakte de musikalske kompetencer efter min vurdering ikke helt til at indfri dem.

5/10