Metalized Tour 2024

17. februar 2024

Headlinere: Artillery, Manticora, Demolizer, Exelerate

Når valget slet ikke er svært

Skal jeg sidde derhjemme og glo Dansk Melodi Grand Prix 2024 i fjerneren? Eller skal jeg et smut til Metalized Tour i Sønderborghus? Svaret var klart, da dette års metaltur bød på et stjernelineup, som jeg ikke ville gå glip af. Sidste år havde turnéen fokus på black- og dødsmetal, mens årets fire bands har thrash og/eller power som fællesnævner, så det var et helt andet lydbillede, der blev budt de fremmødte. Apropos fremmødte så er det min vurdering, at antallet af gæster var lidt højere end i 2023; Sønderborghus havde da også taget sine forholdsregler og flyttet merchområdet til et separat lokale, og de irriterende ståborde fra sidste år var ligeledes blevet smidt ud af salen. Dette burde have givet anledning til at udvide sidste års moshpit – men nej, der blev slet ikke moshet denne lørdag aften, på trods af at alle bands var oplagte til at få sig en lille svingom til. Men hvis du har lyst til at tage en tur i pitten sammen med Exelerate, Demolizer, Manticora og Artillery, så kan du sagtens nå det endnu, når Metalized Tour fortsætter til København, Helsingør og Roskilde over de næste par weekender!

Exelerate

Klokken 19.00 åbnede power-/thrash-kvartetten Exelerate femte koncert på Metalized Tour med “Arrival” – første nummer på deres debutplade, Exelerate. Allerede fra første tone var der ingen tvivl om, at denne optræden ville blive en rungende succes, da alle medlemmer virkede friske og veloplagte. Overraskende nok blev sættets andet nummer indledt med: "Mojn, Sønderborg! Er I klar til melodigrandprix?”. Heldigvis var der ikke tale om et slattent popnummer, men bandets seneste single, “Headfirst Into The Void”, der sprudlede af fedt guitarlir fra Mads Sørensen og Stefan Jensen, hvor sidstnævnte gjorde et særdeles overbevisende arbejde på vokal. Også “Release” – Exelerates “super duper mega hit-single fra deres super duper eneste album” – gik rent ind hos undertegnede. Noget, der særligt var værd at bide mærke i på denne sang, var baslinjen spillet af Io Klarstrup, der virkelig fik lov til at skinne og bandt nummerets øvrige elementer sammen, så det gik op i en højere enhed og i sandhed var “super duper”. Det var dog andensidste nummer, “Children of the Sun”, der med guitarsoli af allerhøjeste kaliber og Stig Eilsøe-Madsens formidable arbejde på trommerne for alvor satte kronen på værket. Det hele var så herligt, at Klarstrup hoppede ned fra scenen for at heppe på sine bandkammerater nede blandt publikum. “Epilogue” dannede afslutningen på denne yderst vellykkede koncert, der med sine 30 minutter var alt for kort. Exelerate er altså et liveband, der klart kan anbefales!

Sætliste:

Arrival
Headfirst Into the Void
Spawn of Satan
Release
Children of the Sun
Epilogue

9/10

Demolizer

Efter en kort ombygningspause skød Demolizer næste del af aftenens festligheder i gang med “Post Necrotic Human”, hvor guitaren var yderst vellykket. Og efter Polle Radtleffs opfordring til, at de fremmødte skulle komme nærmere, var der sågar nogle modige – altså dem, der ikke var “pussies” – der turde at rykke helt frem til scenekanten for at opleve sættets næste sang, “Ghoul”, i al sin herlighed. Publikum deltog dog ifølge Radtleff stadig ikke tilstrækkeligt i spasen, hvilket de fik at høre for: “Hvor er det mærkeligt, I bare står og glor!”. Derfor blev denne koncerts slagord da også: “Kom så, Sønderborg!”. Men bandet lod sig ikke gå på af det lidt sløve publikum og gav den hele armen på “Get Out Of My Way”, hvor de fire thrashere fra København udfyldte hele scenen med deres energiske optræden. Også “Gore” fra Thrashmageddon udgivet i 2020 var et helt og aldeles surt – og farligt – nummer, da det jo handlede om “at dolke nogen i øjet med en rusten skrue”. Det var dog ikke sygdom og vold det hele, for bassist Bjørn Hjortgaard fik stor ros for sit arbejde som bandets chauffør, der kan finde ud af at parkere en trailer. Efter dette shout out rundede bandet det regulære sæt af med “Copenhagen Burning”, der overbeviste med sine fede temposkrift, og som ifølge frontmanden skulle være det sidste nummer, hvorefter bandet ville skride ned til merchboden og sælge deres “pissedyre merch”. Det var dog ikke helt sandt, for de 30 minutter med speederen i bund fandt deres ende med “Cancer in the Brain”, der var symptomatisk for denne koncert. For et problem, man som lytter blev konfronteret med, var, at Radtleffs stemme ikke altid gik lige godt igennem, da den af og til blev overdøvet af den massive instrumentfront, der også var en smule ensformig i længden.

Sætliste:

Post Necrotic Human
Ghoul
Get Out Of My Way
Qin's Tomb
Gore
INSOMNIAC
Copenhagen Burning
Cancer in the Brain

7/10

Manticora

Prog-/power-bandet Manticora, der har været aktivt i snart 30 år, lagde egentlig meget godt ud med den instrumentale “Winter Solstice”, hvor lyden sad lige i skabet. Også det efterfølgende nummer, “Necropolitans” fra deres nyeste udspil, Mycelium, blev udført med præcision, og sanger Lars F. Larsen blev akkompagneret af Kristian H. Larsen på kor. Gennemgående gjorde vokalisten sit for med hektiske fagter, nærmest maniske grimasser og store “doom dance”-trin at illustrere teksternes indhold – hvilket også var tvingende nødvendigt, for man kunne kun sjældent forstå, hvad der blev sunget. Imidlertid blev sættet krydret med små anekdoter, der var mindst lige så excentriske som frontmand Larsen selv. “Beast Of The Fall” blev for eksempel introduceret med en fortælling om de dæmoner, der bor i efterårets svampe, og som bliver overført til mennesket, når de indtager dem. Og i sin introduktion til “Slaughter in the Desert Room” fortalte han om en drøm, hvor han var lejemorder. Han benyttede i den forbindelse lejligheden til at gøre reklame for sin bog, der fortæller historien bag konceptalbummet To Kill to Live to Kill – men overlod det til publikum, om de hellere ville bruge deres penge på øl. Samlet set kan man sige, at Manticora optrådte med selvtillid og overlegenhed, at Kristian H. Larsen og Stefan Johansson assisterede flot på henholdsvis kor og growl, og at instrumenterne var godt afstemt. Men når det så er sagt, kan man ikke komme udenom, at forsangerens stemme gennemgående var for svag, og at der til tider slet ikke var lyd igennem hans mikrofon. Koncerten fik for meget karakter af enhedsgrød og støjkulisse, hvilket den energiske optræden desværre ikke kunne opveje – og dermed blev de 45 minutter meget lange og lettere anstrengende.

Sætliste:

Winter Solstice
Necropolitans
Golem Sapiens
Echoes Of A Silent Scream
Beast Of The Fall
Disciples Of The Entities
Slaughter In The Desert Room
Dia De Los Muertos

6/10

Artillery

Jeg må ærligt sige, at Artillery var den koncert, jeg var allermest spændt på – primært fordi jeg i 2023 måtte opleve thrashveteranerne med Søren Adamsen på vokal til Jailbreak og så frem til at høre, om Martin Steene ville kunne udfylde de store sko. Jeg skulle ikke blive skuffet, for vokalen stod skarpt, og det skortede hverken på guitarshredding, masser af rå energi eller et godt udvalg af sange fra bandets bagkatalog. Men publikum blev også præsenteret for den spritnye sang “Ghost In The Machine”, hvor de blev involveret i “hey”-råb, og Steene gav den gas i den grad, at det udløste kommentaren: “Jeg sveder som Elvis”. Inden det imidlertid kom så vidt, fik vi lejlighed til at skråle med på “Turn Up the Rage”, der fik godt gang i masserne, for på denne sang var vokalen klokkeklar og kompletterede instrumenterne perfekt. Heller ikke gamle kendinge som “By Inheritance” og “Khomaniac”, hvor man ikke kan undgå at skråle bare en lille smule med, måtte mangle, og på sidstnævnte fik vi endda en minibassolo leveret af Peter Thorslund. Og en god bassolo er altid noget, der varmer denne anmelders hjerte! “Deeds of Darkness”, der var smækfyldt med Michael Stützer-guitarsoli, satte en stor flot sløjfe på weekendens udskejelser. Artillery leverede en solid performance, hvor alle gjorde et flot stykke arbejde – den nye guitarist René Loua virkede specielt lykkelig over at være med, og det var helt tydeligt, at han kunne alle teksterne. Martin Steene, der måtte støtte sig en smule til sine notater, gav tillige ros til en emsig fan for at være bedre til teksterne end ham selv, men han gjorde det efter min mening flot og var en værdig frontmand.

Sætliste: