In Flames

De sidste to gange, svenske In Flames har været på turné, har vi her i Danmark været så heldige at kunne opleve dem live. Begge koncerter blev afholdt i Store Vega i København, og de personer, som var så heldige at overvære dem, var vidner til nogle af de bedste livekoncerter, man kunne forestille sig.

Denne gang var det igen København, der fik æren af In Flames, og spillestedet var rykket fra Vegas små rammer til den mægtige Royal Arena. Koncerten var ikke udsolgt, men der var rigtig mange mennesker denne aften, og da klokken slog 20:00, gik bandet på scenen.

Bandet startede ud med at spille første nummer bag et stort gennemsigtigt banner/tæppe, som hang ned foran scenen. Det var lidt underligt, for det gav ikke rigtig nogen effekt – andet end de stakkels fotografer, som måtte løbe for livet, da tæppet faldt ned i starten af sang nummer to.

Med på scenen havde In Flames 5-6 store firkanter, som var en del af sceneudsmykningen og samtidig en del af et vanvittigt fedt lysshow. Disse gav en fed 3D-effekt på scenen og var med til at skabe helt perfekte rammer for denne koncert.

In Flames havde valgt en meget blandet sætliste, hvor vi fik lidt fra deres ældre albums og også lidt fra den nyere tid. Valget af sange var ganske fornuftigt, og der var et flow gennem hele koncerten, så gassen ikke gik af ballonen på noget tidspunkt.

Ud over lyseffekterne på scenen var der ikke meget show, og det er ganske typisk for In Flames. De lader deres musik tale for sig, og det virker. Om deres musik så er lavet til så store arenaer, er en anden sag. Jeg har oplevet In Flames på store festivaler og på små klubber, og der er ingen tvivl om, at de er bedst, når der er en vis intimitet på spillestedet. Denne aften var så en af de koncerter, som ramte midtimellem. Selvom Royal Arena ikke er et lille spillested, formåede In Flames denne aften at levere en ganske fornuftig koncert uden de store overraskelser. De gav os 75 minutters intens koncert, og selvom der sikkert var mange i salen, som kun var kommet for at se 5FDP, fik de gang i publikum.

7/10

Five Finger Death Punch

En halv time efter, at In Flames forlod scenen, gik det amerikanske band 5FDP på til stor jubel blandt publikum. Der var ingen tvivl om, at størstedelen af menneskerne i salen var kommet for at se dette band, og det virkede, som om at bandet var klar på at levere, hvad der skulle til for at gøre aftenen speciel. 5FDP startede ud med at spille deres store hit ”Lift Me Up”, og selvom der var masser af energi på scenen, var det hurtigt meget tydeligt, at forsangeren Ivan Moody havde svært ved at sætte sig igennem. Hans vokal var decideret svag, og det var kun pga. bassisten Chris Kael, der var backing vocal på de fleste numre, at det ikke endte med at være decideret pinligt.

Bandet spillede den første del af koncerten ganske fornuftigt, og ser man bort fra den ringe vokal, var oplevelsen sådan set helt ok. Man kan måske anklage forsangeren for at bruge lidt for meget energi på at fjolle rundt på scenen og lave ansigter og håndtegn til publikum i stedet for at koncentrere sig om at levere en bedre musikalsk indsats. Men det er nok det billede, man skal regne med fremover, når/hvis man skal opleve 5FDP live igen.

Desværre havde bandet valgt at lægge tre akustiske numre ind i midten af koncerten, og hvordan et band som 5FDP er kommet på den idé, er mig en gåde. Det virkede, som om at de fuldstændigt tabte sutten, og koncerten knækkede midt over. Energien forsvandt både fra scenen og så sandeligt også fra publikum. Selvom bandet skruede op for tempoet efter disse tre numre, genfandt de aldrig grebet om publikum, og koncerten døde langsomt. I takt med dette blev forsanger Ivan Moody mere og mere skabet at se på, og flere gange glemte han faktisk at synge, hvorpå det blev tydeligt, at bandet gjorde brug af playback. En rigtig skidt afslutning på en helt igennem lallende indsats fra det store amerikanske band. Et band, som faktisk engang var i stand til at spille nogle fantastiske koncerter, men nu har degraderet sig selv til et pauseklovnband. Hårde ord, ja, men når man har oplevet begge dele, står man tilbage med en kæmpe skuffelse, for det kunne have været så godt, men det endte så skidt.

4/10