Myndige til at massakrere?
Kublai Khan TX er et band ud af den skare af metalliske hardcore bands fra midt- til slut-2010’erne, der blev store samtidigt med Knocked Loose, Paleface Swiss og Power Trip. Af denne bølge af artister, hvis lyd karakteriseres af en nul-bullshit tilgang til riffskrivning og lyrik, samt hulemandsagtige breakdowns og en generel fornemmelse af ligetil og rødglødende vrede, er Kublai Khan TX muligvis det simpleste og mest testosteronprægede band. Deres hype kom dem i forkøbet denne torsdag på Refshaleøen, og der var godt fyldt op foran Pandæmonium-scenen. Alligevel var der en nagende tanke, om forsanger Matt Honeycutt kunne præstere givet mængden af live videoer, hvor han lader halvdelen af vokalen være op til publikum.
Hårdtslående hårdføre halsbrækkere
Fra koncertens start til det et-minut-lange breakdown, der er ”Supreme Ruler”, var der dog ingen tvivl om, at dette ville blive en uforglemmelig oplevelse. Støvet rejste sig allerede fra en enorm moshpit, og lyden var fantastisk. Bas-tonen i kombination med stortrommen og lilletrommen gjorde nemlig det meste af benarbejdet for at sikre grooven under hele koncerten, og de stod utroligt klart i lydbilledet. Til klassikere som ”The Hammer” skrålede publikum med på ikoniske call-outs, men Honeycutt slap ikke mikrofonen til stor lettelse hos undertegnede.
Honeycutts øffende gøen lod faktisk til at være endnu mere aggressiv, end den er på plade, efter at han havde lavet aftale med publikum om, at han ville give den energi, han havde tilbage, hvis vi ville give vores. Efter aftalen blev der så også budt op til og indfriet flere wall of deaths alt sammen for øjnene af resten af bandet, der stoisk leverede hulemandsriffs til den helt stor guldmedalje. Singlerne fra bandets seneste skive, Exhibition of Prowess, førte selvfølgelig til størst amok-gåen hos publikum. Slutnummeret, ”Theory of Mind”, så endnu en støvsky drive op mod den glohede sol, der overså moshpitten.
Den nye guitarist, Nicholas Adams, spillede fortræffeligt, både fra de nyere albummer og fra bagkataloget, og udgjorde sekundærvokalerne sammen med bassist, Eric English. Deres samspil, både på strengetøjet og stemmebåndene, dannede de periodiske lydmure, som vokal og trommer spillede med og udenom. Denne soniske plads, som danner fundament for Kublai Khan TX’s musik, giver sansen af modbydeligt, vredt groove. Før sættet var jeg lidt bange for, om denne fornemmelse ville kunne oversættes til så stor en scene, men det kunne den heldigvis, og et større publikum betød blot en endnu større pit end til diverse klub-shows, man har set online.
Der har desværre været kontroverser omkring Kublai Khan TX og deres politiske holdninger, givet deres hjemstavn og deres generelle status som ”træningscentermusik”. Imellem hver sang var der en lille frygt for, hvorvidt Honeycutt kunne finde på at sige noget opildnende. Før andensidste sang, ”Swan Song”, som handler om det hårde liv, prostituerede i lavindkomstområder fører, kom der dog et shoutout fra Honeycutt til ”pladsens vigtigste gruppe”, nemlig kvinderne. Anerkendelsen blev også mødt med hujen og klappen, og festen fortsatte dernæst dobbelt så hårdt i sidste etape. Det var godt nok maskulint, det der foregik på scenen, men det var altså hermed bekræftet, at det var en sund maskulinitet, man havde at gøre med.
Hormonterapi, ikke lægeordineret
Man gik godt brugt fra Kublai Khan TX. Ikonisk lyrik og ikoniske riffs var gået sammen til at danne fundamentet for en hård fest denne torsdag på Refshaleøen. Der var blevet råbt og øffet, two-steppet, hardcore-danset og ikke mindst spillet god, gedigen hulemands-beatdown under den bagende sol. Under hele oplevelsen kunne man ikke lade være med at smile, da det var mandligt på sådan et absurd niveau, at det næsten gik hen og blev parodisk. Hvis man havde brug for et lille sprøjt testosteron, var det Pandæmonium, man skulle have været gået til, for Honeycutt og co. havde det i spandevis.
