Deathcore på hovedscenen kunne have været så godt
Thy Art is Murder har siden 2006 knækket nakker og det, der er værre, i deres jagt på den ultimative deathcore-sang. Det er der kommet stribevis af hits ud af, og bandet er kendt for særdeles medrivende koncerter. De har dog så sent som i september 2023 udskiftet deres markante forsanger CJ McMahon med Tyler Miller fra Aversions Crown, tilsyneladende på grund af McMahons anti-trans-udtalelser, der var sidste dråbe i et problematisk glas. Der er kun et enkelt oprindeligt medlem tilbage i bandet, nemlig guitarist Sean Delander, der dermed må bære førerbindet.
Hjulene på bussen drejer rundt og rundt
Venga Boys’ megahit ”We Like to Party!” satte som sædvanligt startskuddet for Thy Art is Murders koncert på Copenhells andendag. Den del af publikum, der kendte til ritualet på forhånd, gik straks i gang med at forberede sig på den kommende fest. Men de måtte hurtigt sande, at de selv bar en stor del af ansvaret for at løfte koncerten op på festniveau.
For da Thy Art is Murder gik på scenen, så gjorde de det fuldstændigt uden staffage, vildskab eller vilje til at levere et ordentligt show. Vi var på alle mulige måder bare et bump på vejen til den næste koncert, og det var ærgerligt. For hittene er der. Musikken er stadig fed. Tyler Miller er en dygtig sanger. Han var bare den eneste, der rigtigt gad være der. Hvis man skal fylde Helviti ud, så skal man helst gøre det med overbevisning. Og lidt vilje. Og de sidste to ting virkede det til, at kun publikum havde med i oppakningen denne dag. For der var både skrålen med og wall of deaths og masser af støv og spark i pitten. Men intet i nærheden af det kom der fra scenen. Siden hvornår har Thy Art is Murder været sådan et pænt band?
Sangene kom ellers flot fra scenen. Bandet er ekstremt velspillende på trods af deres ugidelige attitude. Numre som ”Reign of Darkness”, ”The Purest Strain of Hate” og lukkeren “Puppet Master” er jo stadig helt ekstremt velskrevne numre. Og publikum gjorde alt, hvad de kunne, for at danne den fest, som Thy Art havde lovet dem med deres intronummer. Så bussen kørte da med alle sæderne proppede af spændte fans, men den kørte desværre på punkterede hjul.
Afsted til kiropraktoren
Thy Art is Murder er et band fuld af talentfulde musikere. De viste sig bare fra en lidt kedelig side denne dag. Måske var de trætte? Måske gad de bare ikke lige? Men publikum gad. Og jeg tvivler ikke på, at de københavnske kiropraktorer er booket godt op efterfølgende. For den spænding, jeg savnede lidt fra den bundsolide præstation, den leverede publikum.
