Billeder udlånt af Peter Troest / Rockfreaks.net
Kæmpe forventninger og stor skuffelse
Det amerikanske sludgeband Kylesa var en meget imødeset koncert på årets A Colossal Weekend. På vores egen ’Fem af de fede’-liste over årets must see-oplevelser, var Kylesa oppe og vende. Og med god grund. For bandet havde været stille i ti år og ikke givet et pip fra sig siden det fortrinlige album Exhausting Fire. Nu kom de for at give os alt det, vi elskede for et årti siden, men desværre var gensynet og genhøret en skuffelse. Det var, som om tiden var løbet fra Kylesa, og man måtte sande, at der var kommet andre bands til siden da, som havde taget genren andre og federe steder hen.
Rumlen og mumlen
Nede i 00’erne var Kylesa ’the shit’ med deres sludgemetal, der tilsatte lidt psykedelisk rock, stonerrock, indierock og crust punk i den musikalske gryde. På deres musikalske peak i 2010’erne ramte bandet noget i tiden og fik fat i de fans, der savnede Beastie Boys, dem, der ikke kunne få nok af Down, eller dem, som knuselskede den nye drømmerock, der kom fra Beach House. Men 10’erne er rigtig længe siden … Det måtte vi indse fredag aften på A Colossal Weekend.
Kylesa gik på scenen i Store VEGA, og forventningens glæde kunne virkelig mærkes i hele salen. Bandets originale fundament, Laura Pleasants og Phillip Cope, delte som sædvanlig guitar- og vokalarbejdet mellem sig. Med sig på scenen havde de også John John Jesse på bas og Roy Mayorga bag trommerne. Sidstnævnte er også lidt af en legende, der har spillet i vilde bands som Ministry, Soulfly, Ozzy Osbourne og Sepultura. De fire musikere kastede sig over det gode, gamle Kylesa-repertoire med numre som ”Don’t look back”, ”Clutches”, ”Unknown Awareness” og ”Unspoken”.
Desværre var det, som om numrene ikke rigtig havde det samme drive som i gamle dage, og der var ikke helt den samme power bag Pleasant og Copes stemmer. Bevares, vi bliver alle ældre og kan ikke rejse os fra en stol uden at sige en stønnelyd. Men genhøret med Kylesa var en gang rumlen og mumlen, der gjorde rimelig ondt, når man som fan havde levet højt på tidligere tiders diskografi. Rundt i salen kunne man heldigvis se spredte klynger af gamle fans, der lykkedes med at lægge alt fra sig og lod sig drive væk på et nostalgisk trip. Meget misundelsesværdigt.
De kom, de så, de skuffede
Sættet i Store VEGA fremstod som en række langsomme og blege udgaver af de originale numre, og der var ingen tvivl om, at der var løbet en del vand gennem sludgeåen, siden Kylesa var på toppen. Og det fik man i den grad understreget, da Grava gik på scenen om lørdagen. Det var hårdt at opleve Kylesa i Store VEGA. Det var som de gamle venner, man havde det sjovt med i skolen, og som man glædede sig vildt til at se efter mange år. Men da de endelig dukkede op, så viste venskabet sig at høre en svunden tid til, og det var slet ikke så skægt, som man huskede det.
Billeder udlånt af Peter Troest / Rockfreaks.net