Foto: Neil Poulsen
Feng Shui for satanister
Feng Shui er en ældgammel kinesisk filosofi, hvor der eksempelvis gennem indretning og møblering skabes sammenhæng mellem en persons hjem og vedkommendes indre energi, også kaldet chi. Den filosofi gælder åbenbart også ved arrangeringen af blodstænkede offerdyrsknogler. Black metal-bandet Avslut brugte en rum tid på at flytte rundt på de mange knogler og sorte lys, der prydede scenen og spredte en … interessant aroma i salen. Ja, dunsten af død er ikke ligefrem tiltalende, så stemningen var sat. ‘Ni lys i gravhøjen!’ havde man lyst til at råbe med en slet skjult reference til den gode gamle dokumentar Headbangere i Hovedlandet … men den ville jo først blive relevant ved et af aftenens senere bands … det må I vente på. Avslut var ‘painted for the gods’, som de siger i RuPauls Dragrace – eller nej, i den her sammenhæng måtte det vel hedde ‘painted for Satan’. Deres eyeliner sad i hvert fald flot! Og den kommentar er jeg sikker på, at ingen black metal-fan med en ikke-sikret eksperttitel i corpsepaint vil blive stødt af. Avslut lignede næsten en karikatur af et black metal-band fra Norge, men nu var de altså svenske. Det ville således blive spændende at høre, om de spillede lige så klassisk, som de så ud.
Intet nyt under den formørkede sol
Både hornene og bunden af Jägermeisterflasken kom meget hurtigt i vejret på scenen. Forsanger Christian Jönsson Baad skreg hæst ud i natten, men jeg manglede en anelse mere dybde i hans vokals klangbund. Den var godt på vej, men kom ikke helt ned i afgrundens mørke dyb. Han var til gengæld god til at få kontakt med publikum, også selvom de vist ikke altid forstod hans svenske. Sidste gang de var i Danmark, gæstede bandet Bornholm under Raise Your Horns, og deres musiks kølige klang samt tyngde må have passet perfekt til klippeøens stenlandskab. Avsluts guitarkompositioner bestod af black metal, som man kender den, med passerende bølger af tremolo og repetitive riffs. Hverken her eller på Oscar Krumlindes trommesekvenser var der noget som helst nyt under solen, og det kunne heller ikke siges om bassen, som til tider var lidt svær at høre. Jovist, de havde alle sikre hænder, der havde et indgående kendskab til genren og spillede helt og aldeles fejlfrit. Alligevel savnede jeg noget mere end blot klassisk black metal, som mor lavede den. Hvis man er nostalgisk efter en simplere tid, hvor metal handlede om knogler, nitter og Satan, så ville man sandsynligvis være særdeles tilfreds med Avsluts præstation. Men hvis man savner nyskabelse, mere kreative tempi og guitarriffs, der ikke udelukkende lyder, som om de bliver spillet af en parkinsonpatient, så virkede koncerten en anelse uforløst. Nuvel, alt behøver heller ikke at være nyskabende. Som sagt var der intet at udsætte på musikernes evner, men blot deres kreativitet. Til gengæld havde de en fin balance mellem instrumenternes forskellige lag, så de komplimenterede hinanden og samledes i en mørk helhed, hvor der var plads til alle, uden at nogen blev hverken for- eller bagfordelt. Numre såsom “Terra mater” var da også helt igennem velspillede. Savnet efter noget nyskabende er da også mest en personlig anke mod koncerten, mens folk, der kom efter en klassisk omgang svenskerblack, sikkert var særdeles veltilfredse.
Stegt offerdyrsflæsk med sort sovs og kartofler
Avslut afsluttede koncerten fint med “Ändlöst släveri”, og det var på alle måder en vel afrundet oplevelse, hvor klassiske black metal-fans nok fik alle deres mørkeste ønsker. De var den musikalske version af stegt flæsk og persillesovs med kogte kartofler til. Alle komponenterne var til stede på tallerkenen og veltilberedte – men jeg manglede krydderi, der kunne løfte oplevelsen op til nye højder. Black metal plejer at gøre mig helt meditativt til mode, men her begyndte jeg blot at kede mig en anelse, fordi jeg savnede kreativitet og nyskabelse. Til gengæld var bandets scenografi med knogler og lys gennemført, omend brandmyndighederne nok ikke ligefrem ville være fan af lysestagen foran trommerne. Deres nærvær på scenen var ligeledes fint, og især Baad formåede at sende virkelig uhyggelige øjne ned til publikum – selvom han ellers virkede meget flink. Musikernes evner fejlede ej heller en tøddel … så hvis du elsker klassisk svensk metal med smukt lagt eyeliner og knogler arrangeret efter Feng Shui, så var dette det rigtige sted at befinde sig.
