Interview med Bastian Thusgaard

Bastian

En spirende trommeslager i verdenskendt megaband

 

Hvordan startede dit musikalske eventyr? Hvor gammel var du, da du begyndte?

Jeg er vokset op i en musikalsk familie med en far, der er guitarlærer og en ganske beundringsværdig musikelsker. Derigennem har jeg altid haft musikken helt tæt på og dyrket den selv fra barnsben. Ironisk nok startede jeg med at spille violin (som jeg har læst i et interview også var Dirk Verbeurens første instrument), men da min far forærede mig mine første rock-CD’er, ville jeg naturligvis spille trommer. Jeg fik mit første trommesæt i 10-års fødselsdagsgave og spillede i ca. 2 år, mistede kortvarigt interessen, startede igen som 14-årig og har kørt på lige siden.

Hvad inspirerede dig til at gøre musikken til en professionel levevej?

Som trommeslager fandt jeg hurtigt ud af, at dét, jeg gerne ville, var at dygtiggøre mig og nå så langt som overhovedet muligt. Jeg mistede i hvert fald hurtigt interessen for, hvad mine jævnaldrende beskæftigede sig med i fritiden, og begyndte at se skolen som en tidsrøver i forhold til at spille musik ved siden af. Jeg har altid elsket at spille koncerter og studieindspilninger, da de for mig er gevinsten af mit arbejde i øvelokalet. Samtidig er ens personlige fremskridt og milepæle noget, man selv kontrollerer med den arbejdsmængde, man er villig til at lægge i det. Jeg synes, det er motiverende, og det er en faktor, der driver mig.

Hvordan kom du med i Dawn of Demise? Hvordan foregik det?

Da jeg kom med i Dawn of Demise, spillede jeg i bandet Blood Label, som en årgang spillede en del i Danmark. Det må have været derigennem, de kendte til min eksistens. Jeg blev i hvert fald kontaktet og bedt om at komme til audition, hvilket jeg gjorde. Jeg mødte op, og vi spillede tre sange, som vi havde aftalt på forhånd. Vi snakkede lidt om fremtidsplaner, indspilning og kommende shows. Simple as that.

Du har taget trommelektioner hos Dirk Verbeuren. Er han en hård underviser?

Tærtimod. Dirk er nok et af de sødeste og mest ydmyge mennesker, jeg harmødt. Jeg var selvfølgelig en rædselslagen dreng, da jeg mødte op til Aalborg Metal Festival for at få undervisning af Soilworks trommeslager. Dirk var venlig og helt nede på jorden. Han er typen, man bare skal lade snakke og lytte til, da han ved så utroligt meget, har tonsvis af erfaring og har så mange idéer. Det er super fedt. Efterfølgende, da jeg lavede et par Soilwork-covers til min YouTube-kanal, var han selv inde at rose dem, og vi har holdt kontakten lige siden.  

Hvordan havde du det, da du blev kontaktet af Soilwork om at være afløser?

Hvis du spørger min kæreste, vil hun nok beskrive mig som grebet af lykke og panik på samme tid, men jeg gik vist også lidt rundt om mig selv i stuen den dag. Jeg tænkte jo, at det var kæmpestort og noget, jeg ikke kunne takke nej til. Samtidig var jeg, som fan, bekendt med deres imponerende og ikke mindst udfordrende bagkatalog. Med en lille måneds varsel vidste jeg også, at det var et long shot, men jeg greb chancen. Mest af alt var jeg bare utrolig beæret over, at de spurgte mig. Dirk er en stjerne; han kender alle, og et band som Soilwork kunne nemt have hyret en allerede kendt og mere erfaren trommeslager til jobbet. Dirk fortalte selv, at han havde vist Soilwork én video fra min YouTube-kanal, og at det var overbevisning nok. Det kan man jo ikke andet end at blive glad i låget af.   

Nu er du blevet trommeslager hos Soilwork. Kom de med kage og flag og spurgte dig, eller var det mere uformelt? Hvad sagde de?

De har mere eller mindre hele tiden givet udtryk for, at de var glade for mig, og at vi fungerede godt sammen som band. Dog bekræftede de det først endeligt lige inden vores sidste Europa-tour med Kreator. Derfor var det også lidt uformelt, da det et eller andet sted nok var business as usual for alle parter. Det, de lagde vægt på, var, at vi personligt og musikalsk er et godt team, og at tiden til stabilitet, efter Dirks exit, var kommet. 

Jeg læste i dit statement, at du har kendt Soilwork igennem hele dit liv. Bliver man stadig en smule starstruck, når man spiller med dem, eller er de bare venner nu? Og hvad med når man møder andre fra store bands?

I starten skulle jeg lige vænne mig til det. Det føltes lidt farligt at skulle tælle nogle ultra-erfarne musikere ind og ligesom styre slagets gang, sådan som man jo skal som trommeslager. Vi voterede meget til at starte med for at få det til at fungere bedst muligt, og nu er det jo bare “noget, man gør”. Nu er vi jo alle gode venner og kollegaer, men vi har også hængt på hinanden i 4-5 måneder sammenlagt siden juni 2016.

I forhold til at møde andre musikere vil jeg ikke sige, at jeg er “starstruck”, men jeg er derimod ret genert. Dog benytter jeg mig af muligheden for at sparre med mine idoler og folk fra samme fag. Dem, jeg har snakket med, er i langt de fleste tilfælde meget jordnære og blot mennesker som os andre.   

Du er jo en ung musiker endnu, men har allerede et imponerende CV. Er der andre store bands, som du kunne tænke dig at spille sammen med?

Hvis jeg frit kunne vælge et “stort” band at spille med, skulle det nok være noget fedt som Scorpions. Ha, ha!  

Er dit musikalske mål nu nået? Du er med i et internationalt stort band.

Godt spørgsmål. Lige nu har jeg opnået noget, som jeg aldrig havde forestillet mig ville ske, så jeg regner bestemt ikke med at skulle videre nu. Når det så er sagt, elsker jeg at turnere og indspille, så jeg har bestemt tænkt mig at arbejde på session-basis med andre projekter, såfremt kalenderen tillader det.

Vil du give et shoutout til alle dine fans, gamle som spritnye?

Jeg vil bare sig tak for den VARME modtagelse. Det har i sandhed været  overvældende, og jeg er utrolig taknemmelig for den opbakning, jeg har fået igennem hele forløbet. TAK! Vi ses derude!