10 danske navne vi håber at se på Copenhell
Den store debut på refshaleøen
Nu har vi rundet, hvem vi tror, Copenhell muligvis booker til 2024, men det er jo ikke det samme som at sige, hvem vi håber, at de booker. Der er en del bands, vi godt kunne tænke os at se spille på Copenhell for første gang. Både blandt de danske navne, men selvfølgelig også blandt de internationale navne. Vi kunne sagtens lave listerne endnu større end disse, men det har større pondus at sætte spot på nogle få. Vi sætter vores fokus på nogen, som vi selv har oplevet eller synes har udgivet en række fremragende værker. Hvad angår de danske navne, så har nogle fantastiske artister som Plaguemace, Nakkeknækker og John Cxnnor heldigvis allerede fået en plads til årets udgave af metalmaratonet på Refshaleøen. Der er dog plads til mange flere endnu, så lad os dykke ned i hvem vi synes, det kan og bør være.
Kollapse
Den aalborgenske trio har alt, hvad der skal til for at levere et eksplosivt show på Copenhell. Post-metalbandet har en masse år på bagen efterhånden, udgivet to yderst solide album og har deres tredje album, Ar, på vej. Derfra har de allerede udgivet singlen ”Autofagia”, og hvis resten af albummet kan leve op til den standard, så kan det meget vel blive den bedste udgivelse fra trioen. Derudover har de en kæmpe liveerfaring, og bandet giver sig altid 100%, når ethvert taktanslag og skrig krænges ud, som var det deres sidste. Sidste år spillede de en række koncerter med Oxx og Dirt Forge. De har spillet på en del festivaler i deres karriere, alene sidste år spillede de på Copenhagen Metal Festival og When Copenhell Freezes Over. Det er på mange måder et band, som absolut er klar til Copenhell. Både i form af nyt materiale plus den intensitet og store sikkerhed de kan levere det med live. Så er spørgsmålet bare, om Copenhell er klar til dem? Vi håber det i hvert fald. De har om nogen gjort sig fortjent til en booking
Vægtløs
Vi forbliver i Aalborg. Vægtløs har nærmest på rekordtid fået etableret sig grundigt i den danske undergrund, og det er helt fortjent. Bandet besidder nemlig en helt særlig evne til at lave musik, der kommer direkte fra hjertet. Sårbare sange om sorgen ved at miste folk, der står en utroligt nær. Det er leveret smerteligt og ægte i sådan en facon, at du virkelig skal lede længe efter at finde andre bands/artister, som kan gøre noget nær det. Det hele leveres i en post- og black-metallydpakke som både dragende smukt og kakofonisk kaos på samme tid. De har allerede spillet en række shows rundt om i Danmark, og i 2022 var vi meget tæt på at kåre dem som et af ”Årets Danske Håb” på grund af deres fantastiske EP Kakafoni, som vi anmeldte ved Detektoren. Set i bagklogskabens lys, skulle bandet nok have haft kåringen. Live har bandet absolut også bevist sit værd ved at spille en masse koncerter, som leveres med stor intensitet, hvor vokalist, Troels Højgaard Sørensen, gerne stiller sig helt tæt på publikum, og råber ethvert ord, så man mærker det. Det er nærværende livemusik på en måde, som gør ondt, og det vil kunne blive en helt unik oplevelse på for eksempel Copenhells Gehenna-scene. Bandet har også nyt materiale på vej i form af deres debutalbum Aftryk i februar, så de er for alvor klar til helvedet.
Feather Mountain
”Make prog great again”. Det kunne sagtens være en bevægelse i Danmark, som Feather Mountain stod bag. Der er sket en positiv udvikling på den progressive scene i Danmark de seneste år, hvor en række utrolig dygtige bands er blomstret op. Her har særligt Feather Mountain været et af de bands, vi har kastet vores kærlighed på. De udgav deres utroligt flotte andet album To Exit a Maelstrom i 2022, som er fyldt med forunderlige skæve taktarter, flot vokalarbejde og i det hele taget flot teknisk instrumentalarbejde. Udover det, så var albummet også et utroligt inderligt et af slagsen. Brødrene Andreas og Christian Dahl-Blumenberg har den forfærdelige sygdom Alzheimers tæt inde på livet, hvilket fik bandets i forvejen eksistentialismeprægede tekster til at handle endnu mere om sygdom og død. Deres musik er derfor ikke bare benhårde riffs og dragende smukke melodier – det er også skrøbeligt, porøst og til tider direkte brutalt. Det kræver mod at bringe den slags ud til offentligheden, og levere det live kan de også flot. Det er med masser af blomster og flotte lys, og det er dragende smukt, hvilket de også beviste med deres show på Copenhagen Metal Fest i år. Bandet har store ambitioner, og er klar til give gas, og vi synes klart, at de fortjener at prøve Copenhell-formatet af. De spillede i øvrigt også til When Copenhell Freezes Over sidste år.
Être
Lad os blive ved proggen. Københavnske Être er også et band, som har gjort sig positivt bemærket hos os, og de kan absolut også smides i ”Make prog great again”-bevægelsen. I 2022 kårede vi dem som et af ”Årets Danske Håb”, og det synes vi, at de har levet op til. De har med deres to første EP’er i deres snart afsluttede EP-triologi bevist, at de er yderst kompetente musikere og sangskrivere. Der er masser af finurlige guitarriffs, storslåede soloer, flotte klimaks og dragende melodier som komplimenteres af en flot vokal. På mange måder er det essensen af moderne progressiv metal, hvor de læner sig op af moderne koryfæer som Tesseract eller de lidt ældre Tool. Bandet nåede til den danske finale af Wacken Metal Battle sidste år ud af 43 bands, og de har spillet en del koncerter efterhånden, som til Copenhagen Metal Fest i 2022 eller til Persecutors releasekoncert på Urban13 sidste år. De er modnet meget live, og vil om nogen også rigtige gerne prøve kræfter med Copenhell, som de også hentydede til i vores seneste interview med bandet. Herfra synes vi i hvert fald, bandet er klart.
Persecutor
De hæsblæsende thrash-metallere fra Horsens må også siges at være et meget værdigt bud til listen. De udgav i slutningen af sidste år deres album Vendetta, hvor der er fræsende guitarer og hurtige trommer til den helt store guldmedaljer. Men Persecutor er også andet end lige-ud-af landevejen thrash, da Christian Andrés Almanzas også besidder nogle yderst gutturale growls, som implementeres i tunge death-metallignende passager, som i sangen ”Veils of Dispair”. Bandet har gjort sig positivt bemærket rundt om i landet med deres liveshows, hvilket resulterede i, at horsensianerne kunne udsælge deres releaseshow på Urban13 i hovedstaden. Alene sidste år har de været på turné med Hatesphere og Chronicle, spillet på Boringhell og været i finalen til Wacken Metal Battle. I år er de også at finde på When Copenhell Freezes Over. Ambitioner mangler heller ikke ved de gæve fyre i bandet, der trods deres humoristiske facon tager deres musik og ambitioner seriøst, som det kan høres i vores interview med dem fra sidste måned. Copenhell kan sagtens bruge mere thrash, og derfor må deres scener kalde på Persecutor, hvilket de forhåbentligt også beviser til When Copenhell Freezes Over om lidt.
Swartzheim
Ja, der er brug for mere thrash på Copenhells scener, og derfor kan vi heller ikke undgå at skulle snakke om Swartzheim. 2023 har været et helt vanvittigt år for Swartzheim. De udgav deres EP Sympathy, som vi var ret glade for, men udover dette vandt de Wacken Metal Battle i Danmark, og skulle dermed spille i den store Wacken Metal Battle finale. Desværre fik de aldrig lov at spille grundet vejrtilstandene i den tyske muddersuppedans. Heldigvis valgte Wacken dog at booke dem til i år. Dermed har de fået deres helt eget spot på festivalen, hvilket er stort! Randers-drengene er en ægte repræsentation af nutidens ungdom, og de leverer deres thrashpakke med stor intensitet, energi og kaos, hvor de vælter rundt på scenen, og publikum vælter endnu mere rundt. Det er den slags shows, hvor energien virkelig smitter af, og det svært ikke at gå fra showet med et smil på læben. I og med bandet skal gøre sig klar til koncert på Wacken, så tænker vi, at Copenhell helt sikkert kan blive et godt sted at prøve sig af inden. Vi kan sagtens se for os, at et show med dem på Gehenna kan få hele skoven til at bryde i brand. Bare læs vores seneste anmeldelse af et af deres liveshows. Det er endnu et band, som også at finde på årets udgave af When Copenhell Freezes Over.
Glemsel
Copenhell kunne virkelig også bruge nogle flere black metalnavne. En del af de dygtige black-metalbands har allerede spillet der, men Glemsel, som vi kårede til ”Årets Danske Håb”, har endnu ikke lagt vejen forbi. Med deres debutalbum Forfader, og en række livekoncerter som blandt andet inkluderer Copenhagen Metal Fest, mener vi, at bandet er ved at være modent til en sand Copenhell-debut. Deres musik er andenbølge-black og har dragende melodiske og iskolde atmosfæriske, der toner lytteren ud i den smukke stjerneklare nat og hen over den frostdækkede kirkegård, hvor gravstenene står badet i fuldmånens skær. Dette kunne vi sagtens se fungere rigtig godt til en koncert i de sene timer på Refshalesøen. Vi kunne selvfølgelig også godt nævne Sunken og Kold, som vi også er rigtig glade for her ved redaktionen, men det har været utroligt sparsomt med liveaktiviteten fra begge.
Oxx
Aarhusianske Oxx er endnu et band, som har en del år på bagen, og har været et band, som kun ganske få kendte til – med god grund. Deres musik udfordrer lytterne gevaldigt, da det er en vanvittig omgang avantgarde math/hardcore, hvor den hårde musik fusioneres med bluegrass, jazz og lignende på et meget højt teknisk plan. Der er ikke rigtig andre bands i Danmark, som lyder som Oxx gør. Med deres nyeste album The Primordial Blues, som vores skribent beskrev som en atomreaktor, der konstant var på vippen til nedsmeltning, er bandet endelig kravlet op fra undergrunden. Flere har bemærket dem derude, og de har skrabet en række gode anmeldelser til sig, hvilket er fuldt fortjent. De spillede sidste år en række koncerter med Kollapse, men kiggede også forbi henholdsvis A Colossal Weekend og Lasherfest. Da Copenhell ser ud til at kigge i mere alternative retninger i år, end de plejer, så vil det nærmest være mærkeligt, hvis der ikke blev kigget den kampklædte okses vej.
The Arcane Order
Dette er klart det mest erfarne band på listen, som ikke har været forbi Copenhell endnu. Tiden må efterhånden være inde. For få år tilbage tilføjede bandet Bastian Thusgaard på trommer og Kim Song Sternkopf på vokal, og skabte dermed, hvad der på papiret, er et totalt stjernespækket lineup indenfor dansk metal. De beviste også sidste år, at de er et band, som kan levere varen med deres album, Distortions From Cosmogony. Supergruppen leverer musik, som er et rent overflødighedshorn af velspillede breakdowns, vekselvirkninger mellem growls og skrig, dynamiske ’blasts’ og blændende tech-flader-. De er blevet mere liveaktive på det seneste, og kunne blandt andet opleves på Copenhell Metal Fest i 2022, og i år er de allerede booket til Viborg Metal Fest og Slag-Town Slays. Vi formoder, at bandet er mere end klar til at træde ind af helvedets porte og levere et brag af en metalfest.
Genocide Doctrine
Grindcore er noget, som meget sjældent ses på Copenhell, måske fordi en hel diskografi kan fyres af på et kvarter, og det udfordrer nok de logistiske rammer en anelse. Vi synes dog, at selve Copenhell-formatet sagtens kan tåle en lille udfordring, og hvem bedre til det end Roskilde-herrerne fra Genocide Doctrine. Vi kårede dem til ”Årets Danske Håb” i 2022, og sidenhen har bandet udgivet deres debutplade Sleepers, som også vakte begejstring her ved redaktionen. Vores skribent skrev, at de tre numre ”Nuclear Salvation”, ”Sleepers” og ”Monuments” tilsammen udgjorde en treenighed af altoverskyggende væmmelse over for den menneskelige race og et dybfølt ønske om at udslette denne fra jordens overflade og derefter lade verden gå til grunde. Det leveres i en kaostisk og eksplosiv grindcore pakke, hvor også ubehagelige dødsmetalriffs implementeres. Live har bandet masser af attitude, og giver sig fuldt hen til musikken. De kunne opleves i finalen af Wacken Metal Battle sidste år, og de spillede også på Copenhell Metal Fest i 2022. Den totale kompromisløshed og apati mangler lidt musisk repræsentation på Copenhell, og vi er sikre på, at Genocide Doctrine kan være svaret.
Vi elsker danske artister på Copenhell
Vi elsker, når Copenhell tør at satse lidt på de danske artister, især de mindre. Det er vigtigt for vækstlaget i Danmark, men det er også vigtigt for de forskellige bands at prøve sig af i dette store spotlight, som Copenhell naturligvis er. Det resulterer også i nogle af de mest unikke optrædener, som vi har set fra danske bands. Optrædener hvor de ofrer ekstra penge for både at vise format og niveau. Sidste år gav Lamentari, Møl, Iotunn og Afsky langt mere mindeværdige og specielle optrædener end hovednavnene Guns n’ Roses og Mötley Crüe. Selvom billetter skal sælges på de store navne, så er det værd at huske på det, som gror i den danske scene, hvor Copenhell er en kæmpe aktør for spiringsprocessen. Et spot på Copenhell er en kæmpe showcase- og netværksmulighed. Sidste år gav festivalen plads til hele 20 danske acts, hvilket vi var rigtig glade for at se, og vi håber, det rammer et lignende tal i år eller gerne lidt større. Lige nu er der kun 8 danske bands på programmet. Som vi skrev i vores konklusion af 2023-reportagen ”Vi håber desuden, at Copenhell ser med velvilje på, at det er værd at satse (endnu mere) på de små bands, for selvom enkelte af de store stadig kan, så kan de små i den grad også. De små bands har en vilje af stål, og de brænder for at komme ud og vise publikum, hvad de kan.”
Kære læsere, hvilke danske bands kunne I godt tænke jer at se spille på Copenhell, som ikke har gjort det endnu? Smid gerne en kommentar på Facebook-opslaget.