Historiefokus skruet op på 11

For knap tre år siden udgav det internationale femmandsorkester Warkings, der er anført af Georg Neuhauser alias The Tribune, den anmelderroste skive Morgana, som i den grad overbeviste og sågar fandt en plads på vores liste over de fem bedste powermetal-udgivelser fra 2022. Nu byder Warkings endnu en gang op til kamp med deres femte studiealbum, Armageddon. De musikalske krigere tager her lytteren med på en erindringsrejse gennem nogle af de mest betydningsfulde erobringer og sejre, der markerer afgørende vendepunkter i verdenshistorien, det være sig vikingernes angreb på Lindisfarne i 793 eller Djengis Khans udvidelse af det mongolske imperium i 1204. Om Armageddon også kommer til at indtage legendestatus her hos Heavymetal.dk, vil nu vise sig.

I en gråzone mellem fakta og fiktion

Ét særtræk, der er særligt fremtrædende og især ved første gennemlytning udløser et løftet øjenbryn fra denne anmelder, er, at de konceptuelle elementer på pladen enkelte steder er smurt meget tykt på og andre steder slet ikke er at spore. Således indledes pladen af den halvandet minut lange “To Lindisfarne”, der med atmosfæriske bølgeskvulp, krigshorn og strubesang lægger op til et svedigt konceptalbum om vikingernes hærgen i Europa. Dette efterfølges gennemført af “Armageddon”, hvis lyriske og auditive elementer følger direkte i hælene på intronummeret. Vi har nemlig at gøre med et titelnummer, der har alt det, en moderne powermetalsang har brug for – et massivt lydbillede båret af den tonsende og alligevel melodiøse guitar spillet af The Crusader og et syng-med-venligt omkvæd. På anden strofe kommer sangen helt op at ringe, når Secil Sen alias Morgana le Fay, som har været aktivt medlem siden 2022, leverer en helt fantastisk skærebrændervokal, der danner et formidabelt modstykke til Neuhausers klokkeklare stemme.
Vikingeboblen sprænges abrupt med tredje track, “Genghis Khan”. Det kan dog sagtens tilgives, for nummeret er i den grad en ørehænger, der med et storladent omkvæd og orkestrering markerer, at Warkings evne til at skrive en episk stamper, hvor Sebastian Levermanns (Orden Ogan) performance som gæstevokalist sætter kronen på værket. Som en ret underlig og efter min mening unødvendig afbrydelse kommer femte track, “Morgana's Incantation”, der er en 30 sekunders talepassage a la Hocus Pocus. Endnu en uvelkommen afbrydelse er ottende skæring, “Call to Arms”, der ligeledes er et intermezzo uden nogen tydelig funktion ud over at være fyld, og hvis meget pludselige slutning i øvrigt heller ikke gør noget godt for helhedsoplevelsen. Disse intermezzi skaber et noget inkohærent udtryk, hvor lytteoplevelsen bliver afbrudt af unødvendige mellempassager, der egentlig kun ville give mening, hvis vi havde at gøre med et decideret konceptalbum, der følger en stringent historie eller i det mindste har flere tematiske overlap. Men hvis man lytter til de enkelte sange på deres egne præmisser, er dette kun en lille anke set i lyset af den samlede plade, der bugner af store melodier, facetrige vokalarrangementer og helt fortræffeligt guitararbejde. Dette understreges især på 11. nummer, “Hangman's Night”, der er en yderst vanedannende midtempo-hymne, hvor Warkings har slået sig sammen med vokalist Felix Heldt fra Dominum og sådan skaber et fyldigt lydbillede, hvor alle tre vokalister kommer til deres ret og giver sangen et helt særligt udtryk.
Denne plade byder også på numre, der rent musikalsk stikker i en mere nedtonet og følsom retning end det, vi ellers kender fra de historiske krigeres hånd. Det høres blandt andet på 13. sang, “Here Comes the Rain”, hvor Neuhausers stemme er i fokus og omsluttes af nøje afstemt klaver- og violinspil. Personligt synes jeg, at de hurtigere, guitardrevne numre er mere tiltalende, men det er uden tvivl interessant at se Warkings prøve kræfter med andre stilretninger.

Rom blev ikke bygget på én dag

På Armageddon viser de fem musikere sig således fra deres bedste side og byder på en godt gennemarbejdet langspiller, de sagtens kan være bekendt. Den er dog ikke lige så stærk som sin forgænger, Morgana, men langt hen ad vejen er denne plade en værdig efterfølger. Et element, der særligt bidrager til albummets kvalitet, er, at vokalist Secil Sen indtager en langt større rolle end tidligere og viser, at hun ikke blot behersker onde growls, men også en overbevisende clean vokal. Pladen kan således helt klart anbefales, og denne anmelder ser frem til at opleve Warkings til Area 53 i Østrig som Heavymetal.dk’s udsendte.