Er der mere guld tilbage?

At dansk hardcore lever i bedste velgående, proklamerede vi allerede tilbage i februar. Men her halvandet år efter, at Eyes kickstartede den danske hardcores genfødsel og en håndfuld bands gang på gang har hævet barren, så er spørgsmålet hvor meget godt, der stadig ligger og ulmer i undergrunden. Københavnske Czar arbejder på opfølgeren til den fremragende Antistemning, men andetsteds i hovedstanden arbejdes der også på højtryk. Kvartetten Throwe er nemlig lige på trapperne med debuten Forfald.

Kobber skal man dog ikke kimse ad

Men som det har været tilfældet med alt andet nyt på den danske hardcore-scene, så nøjes Throwe da heller ikke med den traditionelle bøllebanksformel. Ligesom Anti Ritual, så er det også black metal, som Throwe vælger at pifte deres hardcore op med.

Netop black metallen gør også, at Forfald kommer ud over kanten og bliver lidt mere end en simpel, vred gang hardcore. Riffet på ”Hammer and Nails” er næsten tyvstjålet fra Dark Funeral, men i stedet for at kalde det plagiat, fungerer det som en lussing til svenskerne og et fingerpeg om, hvilken retning ”We are the Apokalypse” måske skulle have haft. Det er dog på titelnummeret og ”Between Breaths”, at Throwe virkelig viser, hvad de kan. På titelnummeret sniger de iskolde riffs sig langsomt hen over de dundrende hardcorerytmer og spreder en dejlig hadsk stemning, som kun intensiveres, når der bliver skreget ”bortgang, ødelagt, forfald”. Og med det tydeligt Glemsel-inspirerede riff er det lige før, at det iskolde black metal-hjerte tør lidt. Men trods black metallen, så har Throwe bestemt ikke glemt, hvordan god gedigen hardcore skal lyde. ”Between Breaths” stamper vredt i gulvet, skriger dig ind i øret og byder indenfor til Tyler Durdens terapiklub.

Problemet med Forfald er bare turen hen til klubben. Det er som sådan ikke en dårlig tur. Den minder bare lidt for meget om en landevej i Vestjylland. ”Aerosol Jesus”, ”Myriader” og, trods det udmærkede black metalriff, ”Hammer and Nails” er alle bygget op efter den typiske midttempo-stilhed-før-stormen-hardcore formel. En udmærket formel, der for alvor kan ende i et kæmpe brag af en nævekamp. Bare ikke, når den bliver brugt tre gange i streg, og der stadig ikke har været antydningen af en knyttet næve eller en flyveskalle. Et godt forspil er der ingen, der siger nej til, men når det trækker i langdrag og ikke byder ind med mere, end hvad Throwe gør, så er det lige før, man vender sig rundt og sætter mere pris på en god nattesøvn.

Ryst posen

Jeg skal dog understrege, at Forfald på ingen måde er en dårlig plade. Rækkefølgen af numre virker bare til at være smidt tilfældigt ind med en møggreb. Det er habil hadsk og vred formørket hardcore, der ved, hvordan man får både hardcoren og black metallen til at komplementere hinanden bedst. Så selvom Forfald ikke kommer helt op at ringe, så skal man være godt dum for at afskrive de fire københavnere.