Tysktalende industrial
Taina er et østtysk industrialband. De blev dannet tilbage i 2010, men har dog ikke formået at få udgivet en voldsom mængde af musik. Den første og eneste smagsprøve, vi har fået fra bandet, fandt sted tilbage i 2012, da de udgav Illusion EP. Seks år er gået siden, og det er først nu, vi får mulighed for at høre dem på et fuldlængdealbum med originalt materiale. Så hvad er det, man står med, og hvad kan man egentlig forvente af udgivelsen?
Tilsat gotisk tvist
Først og fremmest skal det nævnes, at det er et relativt kort album, der ikke varer længere end 33 minutter fra start til slut (og det er endda med remixet af titelsangen “Seelenfresser”). Men når nu der er så få sange på albummet, så skal musikken også være meget direkte og uden for mange ligegyldige elementer, før det kan løbe rundt. Får vi så det? Musikken er i hvert fald simpel og uden for mange tekniske detaljer. Dette lyder jo normalt ikke som det store kompliment, men lige når det kommer til industrial metal, vil jeg mene, at det skal ses som et plus. Hvem husker eksempelvis ikke de minimalistiske og ørehængende riff fra sange som “Du Hast” af Rammstein eller “Just One Fix” af Ministry? Det er netop her kunsten ligger, for når man laver noget, der er så simpelt, skal der sgu også noget til for at få det til at lyde unikt og anderledes fra resten af de mange to-tre akkorders riff, der er i genren. Det er lige netop her, at Taina kommer lidt bagud, for selvom at nogle af riffene er ret velskrevne og vellydende, er der altså også nogle, som bare ikke virker helt lige så effektivt. Sange som ”Tell von mir” og ”Schrei Nicht” viser dog, at de også har lidt sans for de simple og tunge riffs. Modsat har vi eksempelvis keyboardintroen til ”Seelenfraser”, som jeg ville mene virker lidt mindre stærk. Jeg får hurtigt dannet associationer til den sydafrikanske elektroniske duo Die Antwoord, hvilket altså ikke er særlig heavy…
Taina vinder dog lidt point, da de på trods af deres ellers meget minimalistiske musik alligevel formår at give sig selv et lidt anderledes udtryk end mange af de andre industrialbands. Dette skyldes særligt pladens mere gotiske elementer. Dette høres eksempelvis tydeligt på sangen “Perfekte Dunkelheit”, som er en af albummets langsommere sange. Det lavere tempo samt brugen af synth og den dybere vokal kan godt lede tankerne hen på goth-rock pionererne Type O Negative og deres karismatiske sanger Peter Steele. Man ville også kunne argumentere for, at der i en lidt mindre grad kunne findes elementer fra svenske Deathstars og pennsylvanske Motionless In White. Dette kan ikke kun opleves i deres musik, men også i deres image, hvor de altså også har tilføjet den blege makeup og eyelineren. De gotiske elementer er en vigtig del af pladen og er nærmest konstant at finde gennem sangene.
Ikke helt stærkt nok, men med håb forude!
Selvom albummet mangler en lille smule for at nå op på samme niveau som de helt store industrialnavne, er albummet ikke helt uden potentiale. Tiden bliver ikke spildt på ligegyldige lange instrumentale pauser, men kører effektivt gennem hele pladen. Fra tid til anden bliver pladen dog sat en smule ned i tempo, og vi bliver budt på mere gotiske elementer. Dette ødelægger dog ikke ens oplevelse, men virker generelt godt. Albummet er, på trods af enkelte mangler, altså stadig værd at tjekke ud og giver da også håb for, at bandet kan gå hen at få en større succes med et fremtidigt album.
