Lige lovlig traditionelt heavymetal

Det er fint at have inspirationer, da ikke alle bands kan lyde lige innovative/nyskabende, men nogle gange lyder bands simpelthen for meget som en imitation. Og det er lidt den oplevelse jeg har med Screamers andet album Phoenix.

Ekkoet fra eksempelvis Iron Maiden og Judas Priest går tydeligt igennem på åbningsnummeret ”Demon Rider” og det fortsætter egentlig gennem resten af albummet med enkelte små afstikkere til andre 70er og 80er bands. Jeg har bestemt ikke noget imod Iron Maiden og Judas Priest, men noget af det sidste jeg har lyst til at høre er en lidt tandløs imitation af disse bands og det er lidt den kategori Screamer ryger i. Der er garanteret rigeligt med andre mere obskure NWOBHM-referencer på albummet, som jeg ikke kender til, men albummets problem er at Phoenix hænger fast i idealet om NWOBHM uden at tilføje noget nutidigt eller anderledes. Om det så er et mere uptempo nummer (eksempelvis titelnummeret) eller det er i den mere stille og episke ende af skalaen (”Lady Of The River”) er det lyden af at forsøge at genskabe en svunden tid.

Det er ikke fordi de musikalske evner halter og albummet har da også en fin klassisk heavymetalproduktion, hvilket fint understøtter at albummet i høj grad er en hyldest til den klassiske heavymetal. Er man stor fan af genren vil man givet finde albummet interessant, men jeg hælder mere til den originale vare.