Psylence - Through Distorted Eyes

Through Distorted Eyes

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Nu Metal, Prog metal
Spilletid:38:54
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Man kan sandsynligvis sige en del om Psylence, men én ting er sikkert: de har et talent for at lave fed musik. Lige fra starten lægger de ud med en dynamik, som kommer til at præge hele skiven og der er lagt i ovnen til fee' metal! Hele vejen igennem bliver lytteren præsenteret for iørefaldende riffs, som brager ud gennem højtalerne, godt akkompagneret af trommerne, der ikke går af vejen for at skabe et fantastisk flow, der blot er ude på at rive lytteren rundt. Psylence virker på mig meget eksperimenterende og de har da også valgt at bruge samples og keyboard i deres musik, hvilket giver et fint ekstra touch til deres dejligt brutale musik.

Hvis man skal sige noget negativt om Psylence, kunne det meget vel være, at mange mennesker måske hurtigt ville blive træt af vokalen, som er meget særpræget. Den kræver et åbent sind og det er ikke fordi Craig Wilde ikke kan synge, men han har en meget speciel stemme. Ser man imidlertid bort fra dette, bør man klart give Psylence en chance, da de har noget godt at tilbyde.