Plack - Demo 2005

Demo 2005

Udkom

Type:Demo
Genre:Hardcore
Spilletid:10:57
Antal numre:3

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Plack er meget selvbevidste. De ved, hvad de kan og hvor deres grænse går. De er klar over, hvad de laver, men de ved ikke helt hvor de hører til rent genremæssigt. Som de selv siger, har de ikke opfundet noget nyt og revolutionerende. Derimod har Plack taget en tendens til sig og benytter sig af den effekt, som to forsangere har. Plack stjæler med arme og ben, altså bruger det, der virker, men i stedet for at lege et usselt cover-band, vender Plack disse ting til deres egen fordel og bruger det på deres egen måde.

Hvis man skal beskrive Placks musikalske elementer, bør man kigge på den måde, som de selv omtaler dem. Plack består af en sand kaskade af trommerytmer, svirrende riffs, bulldozer-bas og en skizofren ordstrøm, der på melodisk vis tæppebomber lytteren. Denne sætning beskriver grundelementerne i Plack og denne samling sønderjyder er klar til at invadere den danske metalscene. Nu venter vi spændt på næste lyd fra Plack.