In Mourning - Garden of Storms

Garden of Storms

· Udkom

Type:Album
Genre:Progressive Death Metal
Spilletid:50:26
Antal numre:7

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Med Garden of Storms sætter In Mourning et afbalanceret og vellydende punktum for deres albumtrilogi

Svenske In Mourning udgav i efteråret 19 deres femte studiealbum. Det er samtidigt det tredje og sidste kapitel i deres albumtrilogi, som startede med albummet Weight of the Ocean i 2012, Afterglow i 2016 og Garden of Storms 2019.

I forhold til de to foregående plader, så er Garden of Storms et mere afbalanceret og harmonisk album. Der er en rigtig god balance imellem det atmosfærisk svævende og det mere brutale og hårdtslående. Det er med til at opretholde en god dynamik pladen igennem, og man bliver flere steder overrasket, fx på ”Yields of Sands” og ”Magenta Ritual”, og kedeligt bliver det aldrig. Pladen er godt produceret med god plads til alle instrumenter. Trommer og bas ligger som et tungt og fast fundament, på hvilket både tunge guitarriffs og svævende klangflader solidt bygges ovenpå. Det hele toppes med en helt igennem suveræne vokalpræstation fra frontmand Tobias Netzell. Som var det en leg, skifter han fuldstændig ubesværet mellem ren sang, vrede brøl og afgrundsdyb growl. Det sidder lige i skabet, og både musikken og vokalen får opbygget et troværdigt og poetisk mørkeland, der langsomt, men sikkert, suger lytteren længere og længere ind til sig.

Er du til progressiv og melodisk dødsmetal, så skylder du dig selv at begynde det nye årti med at give dette album et lyt eller to.

Tracklist

  1. Black Storm
  2. Yields of Sand
  3. Hierophant
  4. Magenta Ritual
  5. Huntress Moon
  6. Tribunal of Suns
  7. The Lost Outpost