MORK - Dypet

Dypet

· Udkom

Type:Album
Genrer:Atmospheric Black Metal, Black 'n' Roll
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Morkemand

Thomas Eriksen, manden bag Mork, er en simpel mand. Han kan lide sin metal kulsort og uden nogen former for dikkedarer. Selv hvis man ikke kender Mork, behøver man kun kigge et splitsekund på logoet, og så ved man allerede, præcis hvordan det lyder. Det er simpelt, det er effektivt, det er black metal. Thomas er ikke interesseret i at genopfinde den dybe tallerken eller at eksperimentere og nyfortolke genren, han er udelukkende interesseret i at dyrke den norske stolthed, og så ikke en skid andet. Men kan trve black stadig noget i 2023, eller er vi ude i en håbløs kliché, der nægter at indse, at den har været død i årevis? Let’s find out!

Romantisk hyldet

Nok er Dypet klassisk anden bølge black, som vi kender og elsker det, men Thomas har dog indset, at necro-sound er håbløst passé, og at ond musik ikke behøver lyde dårligt, bare fordi det er ondt. Mixet har en ulden og varm lyd, der giver det en hyggelig stemning – hvilket må siges at være meget lidt trve. Ligeså skulle man tro, at det ville konflikte med den kolde og melankolske stil, som musikken repræsenterer, men netop denne kombination får det hele til at gå op i en højere enhed. Ligeså er det tydeligt, at Mork repræsenterer en utrolig stor kærlighed til genren, og der er sandelig også nogle romantiske elementer at spore i musikken, som er utrolig charmerende – det bedste eksempel på dette må siges at være ”Forført Av Kulden”, som er et åndssvagt godt nummer!

Dypet er heller ikke rendyrket atmosfærisk anden bølge black, der sniger sig nemlig også en hel del rock’n’roll og sågar thrash metal ind hist og pist, hvilket er med til at skabe lidt Satyricon- og Rotting Christ-associationer, hvilket altid er velkomment – et nummer som ”Svik” kunne nemt have været at finde på de tidlige Rotting Christ-plader som Triarchy of the Lost Lovers. På ”Avskum” bliver det næsten endnu mere retro, for her emmer det af Celtic Frost og sågar lidt Venom, hvilket er et fremragende afbræk mellem de mere atmosfæriske og introverte numre som ”Bortgang”.

Hvis vi dog skal til at fejlfinde, så må albummets største problem nok være ”Høye Murer”, hvor Erlend Hjelvik fra vikingemetalbandet Hjelvik kigger forbi. Det er egentlig ikke et dårligt nummer, men det bidrager reelt set ikke med meget, og det mangler ligeledes personlighed, og Erlends gæstevokal er så anonym, at den lige så godt kunne være udeblevet.

De, som kom før

Dypet er en helt utrolig charmerende udgivelse, der hylder alle de mange hvidmalede, nittebærende kæmper, der kom før. Bliver der gjort noget nyt, noget banebrydende eller outreret? Næ. Til gengæld bliver der leveret en særdeles kompetent udgivelse, der ikke prøver at stikke folk blår i øjnene, men som er utrolig ærlig, med hvad den vil og kan – og det er sgu forfriskende!

Tracklist

  1. Indre Demoner
  2. Forfort Av Kulden
  3. Svik
  4. Et Kall Fra Dypet
  5. Hoye Murer (Feat HJELVIK)
  6. Bortgang
  7. Avskum
  8. Tilbake Til Opprinnelsen