Sug det ind

Den instrumentale kvartet Lysaar har nyligt udgivet deres første album under selv samme navn. Med medlemmer fra tidligere Pet the Preacher, Tyran samt aktuelle Orm er udfaldet blevet dette ambitiøse og medrivende debutalbum. Der er budt på stoner-rock i den tunge ende, og med noter af shoegazens drømmende univers tilsat hårdtslående fuzz pedaler formår Lysaar at trække lytteren ind i et fangende lydunivers, man skal bare give sig tid til det.
 

Når musikken taler for sig selv

Nogle gange er musik lidt ligesom en god vin - jo længere den får lov at åbne sig, jo bedre bliver den, og dette gør sig gældende i tilfældet her. Det skal høres nogle gange, og når du først har forstået og accepteret det, så er det rigtig fedt. Pladen indeholder 4 numre, og på trods af den korte indholdsform har pladen alligevel en spillelængde på en god halv time. Pladen begynder med de 2 numre Ildskrift I og Ilsskrift II, som egentlig er meget lig hinanden med en opbyggende intro, hvor alle instrumenterne er i spil, og man sidder med følelsen og spændingen af, at lige om lidt sprænger det hele i luften. Og det gør det. Efter præcis et minut på hvert nummer brager lydmuren igennem og kolliderer til et råt og støjende guitartema akkompagneret af bas og trommer, som er de gennemgående temaer i sangene. Tempoet er ikke på sit højeste, og musikken er ikke specielt kompleks, men det, man skal bide mærke i, er, hvordan instrumenterne harmonerer med hinanden. Det er med til at skabe det psykedeliske univers, hvor man bare skal sætte sig ned og lade sig rive med. Tempoet bliver gradvist øget og mindsket i sangene i stille passager, og det skaber en god variation. Lydmæssigt ligger sangene dog tæt op ad hinanden. Når det så bliver rigtig fedt, er det på pladens resterende to numre Henfald og Udfrielse, her får du nemlig de memorable og smukke passager, som kan være så fantastiske med instrumental musik. På Henfald bliver der leget og eksperimenteret med delaypedaler, og du sidder med en fornemmelse af, at du nærmest er til stede i øvelokalet og at overværer de to guitarister synkroniseret slår akkorderne af overfor hinanden. I baggrunden ulmer de her spacey flanger-effekter, som er med til at skabe en hel særlig atmosfære i nummeret. Det, som skiller dette nummer ud fra de to andre, er, at det er de stille passager, som fylder, og selve klimakset i sangen, egentlig ikke bidrager sangen til det bedre, og der kunne spændingen godt have forblevet uforløst. På pladens sidste, men for mig klart stærkeste, nummer Udfrielse formår Lysaar at få forløst det potentiale, de besidder til fulde. Dette nummer er fantastisk skruet sammen. En enestående blanding af denne her stille og drømmende vibe fra shoegaze-genren koblet med hårdtslående, distortede riffs, og en trommeslager, som skiftevis spiller følsomt og tæsker løs som, var det hans værste fjende, er med til at skabe en mur af lyd, der brager igennem. Instrumenterne spiller utrolig godt sammen, flere steder i sangen kommer bassen også i fokus, og hver gang der bliver skruet op for tempo og lyd, bliver sangen trukket i en ny retning. Godt i takt med titlen ”Udfrielse” skabes der en nærmest psykedeliske transcenderende vibe sangen igennem, og det fungerer bare hamrende godt.

Tålmodighed er en dyd

Dette album er ikke for hvem som helst. Det kræver tålmodighed og vilje, og det skal man være villig til. For mit vedkommende skulle dette album høres nogle gange, inden jeg rigtig forstod det. Det er musik, man skal give sig tid til at dykke ned i, finde de passager i hver sang, man bare glæder sig til at høre, og når man har givet sig tid til dette, er det virkelig godt. Man bliver budt på alt fra medrivende stoner-rock, til legen med clean rumklangslydende guitartoner, og det skaber en god rød tråd i alle sangene. Produktionen er autentisk og rå, hvilket passer godt til projektet, og man danner sig billeder af de her 4 gutter stå ude i en garage og gå amok. Man kan dele albummet op i to, den første halvdel er fed, den sidste halvdel er rigtig fed. Og det er sidstnævnte, som trækker albummet så højt op. Den ekstra variation og leg med lyden, som er på henholdsvis Henfald og Udfrielse, beviser bare, at dette her er et utrolig fedt og ambitiøst projekt, som vi forhåbentlig vil høre mere til i fremtiden.