Krokodillen er tilbage
Så kom den! EP’en med de grooveslaminducerende krokodilleafvigere Krocophile, som vi har ventet på, lige siden de gav os den sidste forsmag med Slamzilla: The Returnening i 2022. Sewer King, King of the Sewer har ramt streamingæteren med slagstyrke 10. I slamkredse har den fjæsommøblerende amerikanske kvartet opnået en kultstatus på ganske få år. Næsten på højde med vores danske Guttural Slug. Det skyldes selvfølgelig deres kompromisløse, dybt sarkastiske og veludførte udgivelser i genren slamming brutal death metal (SBDM), men også det faktum at de i gennemsnit spiller én koncert om året. De selvudgiver, men det gør absolut intet dårligt ved kvaliteten, for de ved godt, hvordan man smider noget fedt sammen, og hvordan det skal lyde!
Ildelugtende kloak-krokoslam
Krocophile serverer på Sewer King, King of the Sewer tungt og klistret krokoslam. Det hele starter med en japansk anime-sample, der lyder som et blodigt mord in coitus, kun for at blive afbrudt selvironisk af en mand med australsk accent, der proklamerer sin ærgrelse over, at alt fremstår i anime. Den selvironiske distance til slamgenren klæder faktisk hele EP’en og gør den mere rå, ærlig og klistret. Naturligvis stærkt hjulpet på vej af vokalist Jordan Molina med sit nom de plume Slamzilla, hvis vokalevner er med til løfte kvaliteten til hidtil usete højder.
Den store single er ”Snake Pit”, hvor Mats Funderud (bedst kendt som guitaristen fra Kraanium) lægger sine brutale stemmebånd på skærebrættet. Mats er en af de helt store drivkræfter bag den stigende popularitet, SBDM nyder i disse år, så han er med som æresgæst til den fest, som er Krocophile.
Jeg er selv ret glad for ”Ambush Predator”, som er et klassisk sammensat SBDM-nummer, men bare perfekt eksekveret i alt fra blasts over synkoperede grooves til deciderede slams. Ikke så mange dikkedarer – bare en knytter til fjæset – kontant skolegårdsafregning.
Jeg var helt blæst bagover af, hvordan krokodrengene formår at mikse de outrerede festligheder og nørdede 80’er-referencer med en kvalitet, man skal lede længe efter. Det er den tætte komposition, det er de mavesugende, langsomme groovy overgange, det er en vokalpræstation, der river sjælen ud af kroppen, det er den lækre trommelyd. Jeg vil vove den påstand, at Sewer King, King of the Sewer er den bedste slamudgivelse i år til dato.
For lige at sætte en ekstra streg under efterskolehumoren og selvironien er der et lille påskekrokodilleæg til den, der lader det sidste nummer køre ud.
Krokosjov i Krokoland
Det værste ved Sewer King, King of the Sewer er, at det kun er en EP, at man kun har seks numre at straffe sine 2x15” basenheder til bristepunktet med. Dette er en magtpræstation af en SBDM-udgivelse og burde indgå i alle slamplaylister. Myrepatterne og de mange fine påfund vil ingen ende tage.
Den eneste finger, jeg kan sætte på denne EP, er, at den burde være et fuldlængdealbum med mindst ti numre. Der er så meget fantasi og gedigen dygtighed gemt i hjørnerne, at der dukker nye ting op, der giver ståpels, selv efter tiende gennemlytning. Fra de perfekt placerede samples til noget af det mest groovede SBDM, jeg har hørt længe, leverer de til UG med kryds og slange trods høje forventninger.
Hør denne udgivelse på max volumen, og vær klar til at købe nye basenheder til højtalerne.