Klabautamanm - Merkur

Merkur

· Udkom

Type:Album
Spilletid:48.57
Antal numre:9

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: 8,5/10 baseret på 2 stemmer.

Klabautamann er en omskrivning af det tyske ord for Bøhmanden, og det er ikke det eneste fjollede ved bandet. Gruppens tredje fuldlængder, Merkur, indledes på fornemmeste black metalvis med nummeret "Unter Bäumen". Fuld knald på guitar og trommer og frontmand Tim Steffens hæse vokal der hvæser tyske gloser, men så slår nummeret pludselig over i en slags psykotisk vals, der instinktivt for dig til at række efter fjernbetjeningen, og dernæst over i et stille, atmosfærisk parti, hvorefter helvedet bryder løs igen, blot for at blive afløst af mere akustisk guitarklimperi. Når du stiger af den muisikalske karusel, er du godt rundtosset.

Klabautamann blander black metal med progressive og har også lidt folkmetal i sig. En mærkelig blanding vil du måske sige, og jeg vil give dig ret. Bandet sætter sig mellem to stole når de prøver at blande to så forskellige musikstile, og mens black metallen er udført godt, siger de progressive partier mig intet. Og det er sikkert omvendt for en fan af progressive metal, der ikke kan lide black metal, omend black metallen er dominerende på skiven. Blandingen er ikke noget for mig, og jeg giver den 4 kranier, fordi der er noget ok black metal på skiven.