Hos undertegnede har Immortal hidtil mest figureret i bevidstheden som kongerne af kiksede bandfotos, mens mit kendskab til bandets musikalske eskapader har været meget begrænset.

"All Shall Fall" er således mit første bekendtskab med en Immortal fuldlængde, og som forventet kan det allerede høres under introen til titelnummeret, at bandet er et af de mere erfarne inden for det svart metalliske. Det vil også sige at sort metalliske børnesygdomme, såsom dårlig produktion og amatør-agtig håndtering af deres instrumenter, ikke er et emne på "All Shall Fall".

"All Shall Fall" er derimod drevet af en hæs karakteristisk black metal-vokal samt nøje afmålte doser af aggressivitet. Sidstnævnte betyder også at albummet ikke er en opvisning i ekstrem black metal, men giver plads til mere moderate passager af mere dødsmetallisk karakter. Herudover tilføjer Immortal også i numre som "Norden On Fire" og den afsluttende "Unearthly Kingdom" en mere episk dimension og disse numre er, sammen med titelnummeret, samtidig højdepunkterne på albummet. I øvrigt er det også rart at høre et black metal album, hvor der ikke udvises en direkte fobi mod guitarsoloer.

Uden at drage yderligere sammenligninger, savner jeg at albummet rummede flere numre med tydeligere hooklines, som eksempelvis Satyricon har demonstreret på deres to seneste albums, og som Immortal også giver smagsprøver på med "Norden On Fire" og titelnummeret. Udover dette har jeg ikke mange seriøse anker mod "All Shall Fall" og albummet får da også en seriøs anbefaling herfra.