Populær metalcore fra Storbritannien formår at omvende inkarneret metalcore-hader.
Heart In Hand er et metalcore-band fra Storbritannien. I 2011 udgav de deres debutalbum, Only Memories, og de er nu ude med deres andet album, Almost There. På den korte tid de har eksisteret, er de blevet et forholdsvis stort navn – og med Almost There viser de, at det er fuldt fortjent.
Det er sjældent, jeg støder på musik inden for denne genre, som jeg rent faktisk bryder mig om. Hurtigt måtte jeg dog erkende at Heart In Hand er en undtagelse. De har fundet den perfekte balance mellem det melodiske, det aggressive og det ekstreme. Dertil tilføjer de et kæmpe følelsesregister, flot lyrik og virkelig fantastisk vokal. Jeg er virkelig vild med forsanger Charlies vokal – det er sjældent at jeg har hørt nogen (især i et metalcore-band) synge med så meget følelse. På mange punkter er vokalen meget lig Oliver Sykes’ fra BMTH, og Heart In Hand generelt minder også lidt om dem, dog uden at det overhovedet grænser til kopiering.
Noget af det jeg finder mest imponerende på Almost There er nok den store variation. Heart In Hand formår at skille sig ud, selvom metalcore-bands som regel lyder ret ens (og ja, jeg har mange fordomme), de holder stilen, og de har lavet et album, der på ingen måde er ensformigt. Tempoet i sangene varierer hele tiden, hvilket også gør at det er meget svært at køre træt i det. Enkelte sange er meget punk-inspirerede, heriblandt "Home/Sick" og "Life Goes On", mens andre sange fokuserer mere på det melodiske. Alligevel formår de at holde den røde tråd gennem albummet.
Heart In Hand har utrolig mange styrkesider, men især er jeg vild med vokalen, musikkens brutalitet, og variationen og temposkiftet generelt. Almost There er et album fuld af smerte og desperation, til tider er det rørende ("Our Atlantic", red.), og til tider blot utilsløret brutalt. Jeg bliver nødt til at droppe mit princip om at hade metalcore og bøje mig en smule i støvet for Heart In Hand, fordi det her, det er fandme fedt.
Her er Heart In Hands video til "Life Goes On", et af de hårdere numre: