En stærk debut med masser af talent og en super kvalitet.

Alt-i-en pakken

Den helt store ide med Distance var at kombinere alt den musik, der var at finde imellem de seks forskellige bandmedlemmer, det er den korte historie. Distance er fra ferieoplagte Madrid, de startede i 2007 med grundlæggelse af bandmedlemmerne Alfredo (Guitar) og Luis (trommer). De har taget stor inspiration fra industrial metal, progressive, teknisk og sågar melodisk metal. De har lægget det hele i en blænder og mixet et mekanisk og solidt køretøj.

Der faktisk ikke så meget at sige om Distance, da de er ret nye og ukendte: De har ugivet et par singler og en demo. I, med den ret så korte titel, er således deres store debut og egentligt første rigtige udkast, som jeg håber, at jeg ikke ville tage stor distance til (pun intended).

Rytmisk fandango, tekniske talenter og en søvnig forsanger

Første introduktion på sangen ’’Fragments’’, er en velkendt progressive-lyd med melodiske drejninger. Hårdt og hurtigt kan det blive og i atmosfæren kan der klart mærkes, at talentet er højt. På I Kan der både findes lydmæssige drejninger fra hård og crunchy til melodisk yndighed, mens der også kan forekomme tekniske temposkift.

Albummet har hårde drejninger, varierer det stilmæssige musikspil og gør I lidt mere spændende. Det kan sammenlignes med progressive giganter som Mastodon. Lyden, specielt, tager mange drejninger. Lytter du til ’’Conception’’, der har en groovy bass intro, senere blandet med et episk sammenspil blandt instrumenterne og skifter mellem melodisk og hårdere grooves. Der skiftes sågar mellem clean vokal og growl, som der bliver gjort så meget nu til dags. Oftest finder jeg, at skiftet mellem clean og growl bliver for akavet og mærkeligt, mest fordi clean vokalen forekommer som var askepot i Saw . Til tider bliver det dog gjort til en udmærket kvalitet, som det også gøres på I, dog virker Morgan’s clean en anelse kedelig og monoton til tider. I sangen ’’Seeker of Truth’’, selvom det dog er en mere stille sang, så virker det som om forsangeren til tider er ved at falde i søvn. Han kan godt få clean-vokalen op i en højere og mere energisk tone, han burde nok også gøre det lidt oftere, for når han endelig gør det, kommer man helt i ekstase.

Deres tekniske evner har ikke særligt mange begrænsninger. Hører du ’’Chemical Trails’’ eller ’’Cenception’’ vil du blive fanget af de rytmiske fandangoer og lydmæssige eskapader. Det kan være svært at beskrive Distance, da deres stil er skiftende mellem hvert nummer, hvilket føles rart alle de rigtige steder, men hovedsageligt har deres musik en groovy stil, hvilket gør det rart at lytte til, mens det stadig er hårdt og fyldt med tumult.

Debut med kød på

Det er tit lidt svært med den progressive stil, da der er så meget at tage fat i: Hvor skal man starte? I er et mægtigt fint udkast og en debut for sig, der kan bringe noget nyt til metal verden. Det har man dog ofte hørt med bands som Distance, der blander lidt af hvert til sit et og eget, og de har dog også fået en stil for sig, hvor man stadig kan fornemme deres inspirationer fra bands som Soilwork, Mastodon og lign.

I er et stærkt album med masser af kød på, også selvom det kun er otte numre, så er det otte selvstændige numre med hvert sit budskab. De hårde sange fanger virkelig en i et fast greb, mens melodi-ynderne giver dig lidt sommerfugle i maven. I er smuk, stærk, tiltrækkende og det er svært, at lade distancen til den være stor. 

Tag en god lytter til sangen ''Process Of Self Destruction'', der føre dig ind i høj hastighed og et teknisk talent.