Jeg husker, at jeg tilbage i midt ti’erne første gang støtte på The Black Dahlia Murder i heavy magasinet Metal Hammer. Dengang blev de af bladets jounalister udråbt til banerføre for fremtidens metal, og skulle efter skribentens udsagn blive noget af det mest hotte indenfor genren. Efter at have læst om bandet, skyndte jeg mig at få gang i computeren og få lyttet til et par numre, og måtte dengang indrømme, at det i mine øre mest lød som en gang larm og rabalder, uden nogen højere mening eller mål. Meget er sket siden. Jeg er efterhånden blevet en stor death tilhænger og The Black Dahlia Murder er nået op på fem studie albums, hvor Ritual er den nyeste skive.
Hvad angår stilen er den stadig den samme, som da The Black Dahlia Murder ramte mine øre for første gang tilbage i 2005, kompromisløs død med hurtige trommer, tempofyldte skift, lidt tilbageholdende guitarer på mange mellemstykker, som så eksploderer i hurtige riffs samt en henholdsvis growlende og mere skrigende vokal. Derudover optræder der flere steder effekter som floder og kvindeskrig, og forskellige former for messende kor er også at finde på Ritual. Denne samsurium af effekter, skrig, growl, kor og tempofyldte skift, var det der sidste gang fik mig til at vende bandet rykken, da det i mine ører simpelthen blev for kaotisk og rodet. Der er stadig et stort samsurium af forskellige elementer på Ritual, men i forhold til tidligere, formår The Black Dahlia Murder at bevare orden i kaos. De forskellige numre hænger ganske godt sammen, og selvom der på intet tidspunkt slægges på tempoet, formår The Black Dahlia Murder at skabe en form for harmoni på Ritual.
Teknisk er skiven et helt lille mesterværk. Gutterne i The Black Dahlia Murder kan deres kram, og hvert eneste instrument er spillet med en præcision, som sidder lige i skabet. Riffsne kører lige til hvor de skal, og der er en samklang mellem instrumenter som er virkelig lækker.
The Black Dahlia Murder har med Ritual gjort sit for at få mig omvendt. Hele pladen igennem er der orden at finde i kaoset, og tempoet er på intet tidspunkt skruet ned. Jeg tror aldrig, at jeg bliver den store The Black Dahlia Murder tilhænger, men jeg bukker mig i støvet og giver Ritual 80 %, for det er virkelig en lækker skive, som jeg synes, at alle tilhængere af dødsgenren skal give en chance.
Kommentarer (1)
Schaffer
Indlæg: 26
Delvis enig. Ritual er
Delvis enig. Ritual er ekstrem potent, massiv og egentlig meget svær at anmelde. Det er en skive, man ikke kan begribe og forstå i en sammenhæng. Grundet kompleksiteten i sangene, det hidsige tempo og Trevor Strand's fænomenale, ekstreme og diverse stemme, der spænder fra en fed, dyb grawl til skinger gothernburg vokal, er det en langtidsholdbar oplevelse, og en skive man bliver nødt til at høre igen og igen og igen. Det er en skive, som er svær tilgængelig, kompleks og de første gennemlytninger skal ske dedikeret med den fuldfede booklet (jacket) i hånden. Dette må I MINE ØRE karakteriseres som new-age grind-core melo-død af høj teknisk karakter, og jeg holder sgu næsten ikke til det! Ritual leverer en langtidsholdbar totaloplevelse, flytter lytteren og 12 svinefede sange kan kun udløse maks. rating. Føj for sago en fed skive. Noget af det bedste melodød i år.
Schaffer gav The Black Dahlia Murder - Ritual 10/10.