Attacker - Soul Taker

Soul Taker

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:46:35
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Attacker er endnu et reunion band, der lavede et par kult US Power Metal klassikere i slutfirserne. Efter sigende skulle deres reuninon album, som jeg sidder med her, være et mix af de to klassikere fra 80'erne. Og det skal da heller ikke herske nogen tvivl, at der nok ikke er mange Nu-Metal freaks der kan lide dette her. Pladen kunne lige så godt være udkommet for 20 år siden, lyden er så selvfølgelig lidt mere up to date. Attacker blander Powermetal i stil med gammelt Metal Church og Speed Metal som Exciter. Musikken er rigtig cool, men ham sangeren som har en ultra extrem lys skrigestemme. Til tider er han endda oppe på King Diamond niveau, men King's stemme er jeg vild med og desværre bliver ham der Bob Mitchell's stemme temmelig irriterende i længden. Ellers kan jeg ikke komme med den store kritik på dette udmærkede udspil, men er man til gammelt US Power Metal, burde man ihvertfald lige høre pladen og danne sit eget indtryk om man kan lide sangeren eller om den er en tand for ekstrem. Speciel er den ihvertfald.