Det canadiske power-thrash band Annihilator, slår igen på dette deres trettende album. Når et band udsender et album, der bærer bandets eget navn som titel, så signalerer det ofte en slags genfødsel i form af et radikalt stilskifte (et famøst eksempel er Metallicas "Metallica" (det sorte album) hvorpå de forlod thrash-metallen til fordel for en mere kommercielt tilgængelig heavy metal) - og "Annihilator"s lidt uhyggelige cover kunne godt få en til at tro, at Annihilator har skiftet stil til noget mere brutalt musik.

Heldigvis er der ikke foretaget de store forandringer.

Som er typisk for Annihilator, så er der stor variation på dette album. Numre som "Coward", "Ambush", den Exodus-agtige "Betrayed" og til dels "The Trend" (som ellers starter meget melodisk) er for eksempel rasende hurtige og lidt småbrutale thrash-numre, hvorimod "Nowhere to Go", "The Other Side", "Death In Your Eyes" (der dog har nogle blastbeat-sektioner hist og her), og "Payback" er langsommere og tungere men i hvert fald ikke svagere, og så er der "25 Seconds", der kombinerer et underligt stenet riff med en god håndfuld groovy upbeat riffs og et par vanvittigt hurtige thrash-riffs. Så er der også covernummeret "Romeo Delight", der da er ganske underholdende.

Der er en masse imponerende guitararbejde på dette album (det er trods alt Jeff Waters - der er masser af Waters signatur-detaljer også) og, efter sigende 66 soloer, så fans af guitarakrobatik ville nok kunne værdsætte dette album.

Jeg tror at skiven vil appellere til fans af old school thrash på grund af de mange hurtige thrashede sange, og fans af power metal vil måske nok også bryde sig om det. Det er et absolut must-have for Annihilator fans (selvom det selvfølgelig ikke er helt oppe på samme niveau som "Alice in Hell" og "Never, Never Land").