Brainstorm og Primal Fear

The Rock, København K

Primal Fear og Brainstorm var draget på tourne sammen med Jaded Heart, der dog er blevet bedt om at blive væk fra resten af touren efter uenigheder om backstageopførsel, arrangement og spilletider.

Det betød at Brainstorm startede forholdsvist tidligt, og jeg derfor gik glip af de første par numre. Men Brainstorm leverede en musikalsk fin koncert, dog var lydbilledet lidt mudret i hvad der måtte have været den første halvdel af koncerten. Sidst Brainstorm var på besøg måtte de afkorte koncerten, da forsangeren havde halsbetændelse. Ved den lejlighed blev der lovet en to timers koncert næste gang der skulle spilles i DK. Dette kunne Brainstorm desværre ikke overholde, og de blev også mindet om det af enkelte trofaste fans. Så vi har stadig en to timers koncert med Brainstorm tilgode.

Brainstorm spillede ganske fedt på dagen, dog savnede jeg dog mit personlige yndlingsnummer Inside the Monster på setlisten. Brainstorm må siges at være et opvarmningsband af en høj standard for Primal Fear. Man var ærgerlig over at de stoppede så tidligt igen, og kunne godt have brugt en halv times tid mere i selskab med Brainstorm, efter at de havde sluttet af med nummeret "How do you feel".

Så var tiden kommet til aftenens højdepunkt. Primal Fear, der for kun anden gang i deres over 10-årige karriere gav koncert i Danmark. Sidste gang var det som opvarmning til U.D.O., hvor det danske pressekorps ikke havde været særligt imponerede over Primal Fears præstation.

Primal Fear plejer at starte ud med et nummer fra deres nye album, og det skete igen denne aften, da man lagde ud med "Under the Radar". Lyden var ikke optimal i starten, men det blev hurtigt rettet ind, og der gik ikke lang tid før Primal Fear også var oppe at køre. Nummeret mangler dog lidt pondus i forhold til andre PF-numre, og man kunne sagtens have valgt et bedre åbningsnummer. Hvis stemningen var lidt flad efter det første nummer, kom man dog hurtigt op at køre, da Battalions of Hate fra debutalbummet blev sat igang. Herefter steg stemningen endnu mere med det nye nummer "Killbound" som fungerer perfekt live. Et rimeligt simpelt nummer, men som har en rigtig god hard rock groove, og som er et af mine personlige favoritnumre fra det nye album. Herefter blev det til en række numre i ægte Primal-Fear-stille. Klassikerne Nuclear Fire og Angel in Black blev fyret af, kun afbrudt at 16.6 six times dead fra det nye album. Tre perler der blev fyret af, så de knyttede næver og djævlehorn blev sendt i vejret af de ca. 200 gæster på The Rock.

Så var det tid til den næsten obligatoriske guitarsolo, der endte som en guitar battle mellem Henny Wolter og Alex Beyrodt, som det dog så ud til at sidstnævnte vandt.

Så blev koncerten ellers skudt i gang igen med Sign of Fear, hvor Ralf Scheepers virkelig får foldet sin fremragende vokal ud. Her viser han hvor god han er til at remme de høje lyse toner a la selveste Rob Halford.

Herefter blev tempoet sat lidt ned med det smukke nummer Fighting the Darkness, inden det nye nummer Riding the Eagle kom. Et nummer som er et ægte true/power metal nummer, hvad titlen jo også udstråler. Så blev det tid til endnu en af mine gamle favoritter fra gamle dage, nemlig Final Embrace. Herefter blev det tid til metalhymnen Metal is Forever, som vel nok er en af bandets mest kendte (og berygtede) numre, hvorefter folk fik lov at råbe på de obligatoriske ekstranumre.

Dem kom der tre styk af. Balladen Hands of Time fra det seneste album blev modigt leveret på The Rock. De to guitarister, bassist og forsanger sad på hver deres barstol og leverede dette smukke nummer, som nok ikke kan betegnes som et hårdt metalnummer, men ganske modigt af Primal Fear er det at lave dette nummer, og ikke mindst at fremføre det live. Det beviser at Primal Fear mestrer andet end blot tonsende heavy metal, og jeg må indrømme at jeg nød nummeret.

Så blev det tid til endnu et smukt nummer, nemlig Seven Seals, som vel nok er det bedste nummer Primal Fear har lavet igennem tiderne, inden der blev sluttet af med klassikeren Chainbreaker, som jo nok er er Judas Priest-rip-off af et nummer med næsten tilsvarende titel.

Men alt i alt en optimal koncert fra drengene fra Stuttgart, som uden tvivl indtil videre var årets koncert for mit vedkommende. Den bliver svær at overgå. Koncerten sluttede rimeligt tidligt, men bandet gav sig dog tid til efter koncerten at hilse på publikum, inden de drog videre i bussen til en lang køretur mod Würzburg, hvor næste koncert skulle leveres.