Illdisposed og Palt

The Rock, København K

Jeg ankom midt i Palt's sæt og skulle lige tanke op med fadøl, inden jeg fik dannet mig et indtryk af at Palt rent faktisk sparker en meget god omgang røv og helt sikkert et godt valg til at varme op, for et af mine farvorit bands, herlige Illdisposed! Lyden var okey - dog ikke helt i top, men alt i alt var jeg ganske godt tilfreds med det jeg nåede at se med Palt og jeg fortød da også at jeg ikke fik set det fra start, for umiddelbart havde palt's prestation fortjent flere ord med på vejen... Efter endnu et par fadøl og en rygepause, var det endelig blevet tid til det jeg var kommet på The Rock for: Illdisposed, der meget oplagt lagde ud med "Let Go" og så var vi ellers igang med et ganske fedt show, hvor klassikere som "Dark", "Now We History", "Near The Gates" og "Purity Of Sadness" klart var aftens højdepunkter, sammen med "Weak Is Your God" og "I Believe In Me". Lyden var stadig ikke helt i top, men det ødelagde bestemt den fede stemning Illdisposed altid formår at sprede fra en scene. Varen blev helt klart leveret, selvom jeg godt kunne savne en klassiker som "Forbidden Summer Poetry" og især "Reversed" fra debutpladen "Four Depressive Seasons", der i min bog er en af datidens fedeste deathmetal skiver. Alt i alt gik man derfa med en positiv fornemmelse af at man har været i godt selskab og blevet rigtig godt underholdt og jeg ser da bestemt frem til at skulle se Illdisposed live igen en eller anden dag.