CL Photography

Copenhell - Devin Townsend

Refshaleøen, København K

Officiel vurdering: 10/10

Devin driller dejligt dernede

Den diametrale modsætning af Kiss

Kiss var lige gået af scenen, folk var på vej væk, men på Hades-scenen stod der pludselig en mand. Nogle vidste, hvad der skulle til at ske, og andre blev stående på stedet som tryllebundet af de ord, den skaldede mand fra Canada pludselig slyngede imod dem. De havde netop overværet det pæne og teatralske Kiss, og nu stod de pludselig overfor Devin Townsend, som sagde ”Hello, I’m Devin Townsend and I’m known for having 100 % less pyro than Kiss. I suck dick for crack money. I am a thousand years old, it’s way too late for metal and you should all be in bed!”. Kan man ønske sig mere af en introduktion?

CL Photography DK

Hvis ADHD var musik

At beskrive Devin Townsends musik er ikke nogen nem opgave. Det er storladent, skiftende og dragende. Nogle gange kan det fremstå retningsløst, men sangene bindes alligevel sammen. Aftenen skulle byde på en kavalkade af numre fra både Devin selv, hans Devin Townsend Project og hans tidligere band Strapping Young Lad. Det første nummer ”Failure” er fra Devin Townsend Project, og fra start var jeg betaget af mandens stemme. Devin skiftede ufortrødent og uden nogen former for besvær imellem clean, growl og operatisk sangteknik. Efter første nummer udbrød han: ”This is a Canadian lovesong, it’s called ‘Kingdom’”. Og ja, man kan ikke lade være med at grine, for hans self-burns kombineret med hans vanvittige talent er en unik kombo.

Hvis man havde fortalt mig, at jeg en dag ville stå og nyde en koncert med en mand, der siger ”I may look like a condom full of lard, but I’m a romantic fuck!”, hvortil han pludselig spiller musik a la Oasis, som går over i en vanvittig Yngwie Malmsteen-solo, alt imens manden er badet i guld og lilla pornolys, ja, så havde jeg nok bedt vedkommende om at opsøge professionel hjælp. Men ikke desto mindre var det min og mange andres virkelighed.

Tiden gik, men det ænsede man ikke på noget som helst tidspunkt, og jeg stod blot og hungrede efter mere og blev da også belønnet med numrene ”March of the Poozers” fra Devin Townsend Project og ”Love?” fra Strapping Young Lad. En perfekt afslutning på en perfekt sætliste, hvor alt havde været perfekt. I modsætning til andre Copenhell-koncerter var lyden fra start til slut lige i skabet. Hvem end der sad bag mixerpulten den aften, burde have en lønforhøjelse, blive dyppet i guld og fastansættes på samtlige scener på Copenhell i al evighed.

CL Photography DK

Det gør ikke noget, det ikke er nemt

Devin Townsend er ikke easy listening. Der sker så meget konstant, at man bliver draget ind i hans univers, og det er uanset, om det er på skive eller live. Dette var første gang, jeg oplevede ham live, og jeg nød hvert et mikrosekund af oplevelsen. På intet tidspunkt havde jeg følelsen af, at der var lagt unødvendigt fyld på sætlisten. Devins musik holder en konstant på tæerne, og man har ikke lyst til at misse et øjeblik af det. Det er lidt udmattende, men det gør ikke noget, at man som publikum bliver udfordret, så længe man bliver udfordret med det bedste!

CL Photography DK

CL Photography DK

CL Photography DK

Kommentarer (1)

UMUR

UMUR

Indlæg: 82

Klart ét af højdepunkterne på

Klart ét af højdepunkterne på dette års festival. Jeg har kun set Devin med Strapping for 15 år tilbage, så det var fedt endelig at få set ham solo, og det var en kæmpe oplevelse...

Tilføj kommentar