Rising

Rising

Det danske sludge band Rising havde et meget turbulent 2013. Bandet udgav deres andet album "Abominor" - et album, som af flere blev betegnet som årets bedste metal album. Samtidig med udgivelsen gik bandet stort set i opløsning, for alligevel at genopstå i noget nær den oprindelige line-up. Altsammen i løbet af en enkelt måned.

Vi mødes med hovedkomponist, guitarist og medlem Jacob Krogholt, som har allieret sig med den trommeslager Martin Niemann, der oprindeligt dannede bandet sammen med Krogholt tilbage i 2008.

Omgivelserne gav sig selv. Et værtshus på Amager lagde rammer til et interview, hvor bandets fremtid, nutid og fremtid blev vendt. Samtidig hang tobakstågerne tungt over lokalet mens jukeboksen spillede den slags klassikere, som vi alle elsker at hade, eller hader at elske.I det udlevere pressemateriale fremgår det, at bandet både var gået i opløsning og gendannet på samme tid. Hvad skete der helt præcis i løbet af sommeren 2013?
I månederne op til udgivelsen af "Abominor" blev de personlige og musikalske uenigheder for store mellem de tre medlemmer. Arbejdet med "Abominor"" var præget af mange diskussioner og forskellige opfattelser af, hvilken retning musikken skulle tage. Men også vores roller i bandet var til diskussion.
Generelt var vi uenige om retningen, så det var en opslidende og krævende proces. Til sidst gav det sig selv, at det ikke kunne forsætte, og at bandet var på vej i opløsning.

I dag er jeg glad og tilfreds med "Abominor", som den plade det nu engang er, fortæller Krogholdt. Men jeg ser også pladen som et billede på de mange kompromiser og fravalg, som processen også var. Det stod efter udgivelsen klart for alle, at der ikke var nogen grund til at forsætte.
Pladen er dét vi kunne præstere og opnå sammen som et band.

Så på den måde er "Abominor" det vi kunne, men også en retning, som vi ikke længere vil forfølge.Fortæl om tilblivelsen af "Abominor"? 
Vi blev nødt til at samarbejde og finde en retning. Det var alle enige om. Der var meget materiale, som blev frasorteret, og det var det bedste vi kunne opnå under de forudsætninger. I praksis var det meget kreativt, og der blev produceret meget materiale fra alle side, så på den måde var det ikke en opslidende proces.
Alle var også enige om, at vi skulle i mål og udføre det arbejde, dét er at indspille en plade. På den måde var der en meget professionel holdning til "Abominor".Nogle har kaldt det årets bedste album. Havde du en oplevelse af, at dette var et album, som nogle ville kalde årets bedste, da indspilningen var overstået?
Det var svært at overskue på det tidspunkt. Indspilningerne var overstået i juni, og de to andre gik ud kort tid herefter, og det var vel egentlig først efter indspilningerne, at jeg begyndte at kigge på albummet i en større kontekst.
Der var derfor så mange andre ting i spil, at jeg måske ikke tænkte så meget over det. Men jeg vidste, at materialet var stærkt og at det holdt. Samtidig startede jeg, sammen med en god kammerat, pladeselskabet Indisciplinarian. Der var derfor mange ting i spil på det tidspunkt, og mange praktiske detaljer, som skulle falde på plads.

Da albummet var indspillet, og bandet var gået i opløsning tog jeg kontakt til Martin, som jeg dannede bandet med i sin tid. Hvis bandet skulle fortsætte skulle det være med ham. Han var på og vi gik i gang med at skrive. Bandet både døde og genopstod derfor i samme moment. Alt var på det tidspunkt i spil.
Selv bandnavnet Rising var også i spil. Men med Martin tilbage gav det mening at forsætte som Rising, og i løbet af vinteren er der allerede skrevet 5 numre. Rising er derfor tilbage igen.RISING - Vengeance is Timeless

Fremtiden
Selvom Rising kreativt har travlt, har bandet ikke travlt med den videre proces. Bandet mangler en bassist og en forsanger, men venter tålmodigt på, at de rette dukker op.

Jukeboksen har fået en ekstra 5 krone, og betaler pligtskyldigt tilbage med endnu et hit fra firserne. Hvor gæsterne, der smider penge i jukeboksen leder efter klassikere fra firserne, kigger Rising fremad, men med afsæt i bandets originale lyd.

Martin fortæller, at i praksis bliver der bygget videre på den originale lyd fra dengang, da Rising oprindeligt begyndte. Hvor "Abominor" var mørk og dyster, vil bandet fremover dvæle ved den psykedeliske og mere melodiske del af Rising.

Jeg har aldrig tænkt på vores musik som sludge, fortæller Krogholt. Jeg holder af analog lyd, 70'ernes rock og trash-metal. Jeg holder af et rocket drive, men det har aldrig været tænkt som sludge. Det er en genrebetegnelse, som giver mere mening i et anmelderunivers. Men det giver selvfølelig god mening at forsøge at genrebestemme musik, når det skal formidles videre.

Men det betyder egentlig ikke så meget for os. Vi har begge en blandet musikalsk fortid og har spillet støjrock, dødsmetal og nu altså også sludge.Hvornår kan vi forvente noget nyt fra Rising?
Vi har mest fokus på den kreative proces, og regner med at have indspillet materiale, så der kan være en plade parat i 2015. I øjeblikket er vi godt kørende og kreativt er det meget positivt.
Vi har naturligvis fokus på at finde en sanger, men har ikke travlt. Det materiale vi har, giver mulighed for flere forskellige typer af sanger. Vi er derfor ikke nødvendigvis kun interesseret i en forsanger i samme stil, som den vi kender fra "Abominor".

Interviewet er ved at være slut. Jukeboksen forsætter og Procol Harums værtshus- og hammondorgels klassiker "A white shade of pale" får det sidste ord:
....The room was humming harder
As the ceiling flew away 
When we called out for another drink 
And the waiter brought a tray…  
A Whiter Shade Of Pale - Procol Harum