Neal Morse

Neal Morse

Neal Morse fortæller her i et inteview med vores skribent Martin, om hans sene gennembrud samt at man sagtens kan nævne gud i hver anden sætning.

Jeg var blevet informeret om, at Neal Morse ville ringe til mig klokken 20:30 fredag d. 11. november, men det skete ikke. Klokken sneg sig hen mod 21 før han gav lyd fra sig. Hvor dårlig timing det end måtte være, at jeg et par dage forinden havde fået mig en dejlig forkølelse, skulle ikke hindre mig i at gennemføre dette interview.

Neal Morse, født i Californien i 1960. Ikke synderligt kendt i metalmiljøet, men derimod i det progressive miljø, hvor han gennem tiden har fået flere priser og nomineringer. Men det skal da ikke stoppe ham i at give et interview til en metaljournalist. Jeg fik en god snak med Neal Morse om hans nye album og hans forhold til Gud.

Da Neal Morse voksede op, var musikken en stor del af hans liv. "Musik var det store hit i vores hus. Min far var kordirigent og musiklærer. Alle i min familie tog musikken til sig". Neal kastede sig over pianoet som det første instrument og senere fulgte flere. Han har på flere albums indspillet store dele af musikken, hvis ikke alle instrumenter.

Musik som levevej? Ingen tvivl om det, hvis du spørger Neal. “Musikken har altid været min største kærlighed. Det eneste jeg bekymrede mig om". Og her begynder Neal så nostalgisk at tænke på Kevin Gilberts ’The Shaming of the True’, inden han bryder sin egen stilhed og tilføjer "at han selvfølgelig elsker sin kone og familie – og Gud". Det er første gang, jeg hører Neal nævne Gud. Jeg havde læst mig til, at han skulle være meget troende, men vi var ikke langt inde i samtalen før dette blev til et emne.

Da jeg spørger til rygtet om, at Neals psykiske tilstand ikke var som han ønskede det, før han fandt Gud, snakker han gladeligt om hans kommunikation med herren I det høje. "Der var tidspunkter i min før-kristne tid, hvor jeg følte, at Gud viste mig ting og talte til mig, men det var sjældent. Jeg begyndte ikke at tro på Gud før omkring 1989. Der havde jeg nogle oplevelser og jeg begyndte at tro på Gud og begyndte at bede". Det var dog ikke før tiden omkring år 2000, at Neal konverterede fuldt ud. Med hans egne ord, var det en gradvis proces, men Neal føler selv, at han har et forhold til Gud, som han ikke havde før.

Der skal ikke være tvivl om, hvorvidt Gud spiller en stor rolle i Neals live, for han baserer stort set alle sine beslutninger og alt, hvad han foretager sig, på hvad han føler komme fra Gud. "Der er denne ting kaldet at være i besiddelse af Helligåndens gave, hvor jeg føler, at jeg har modtaget Gud og han lever i mig på en måde, som han ikke har gjort før". Et øjeblik lyder det for mig som om, at manden er splitterravende gal eller fuld, men det er hans ramme alvor.

På trods af dette bliver jeg dog alligevel en smule nervøs og vælger derfor at spore samtalen ind på musik i stedet for. For cirka 15 år siden tog Neal i byen med hans broder Alan. Efterhånden som aftenen gik, blev de mere og mere fulde. Til sidst endte det med, at Alan blev så fuld, at han snakkede sort. "Al sagde: ’Der er virkelig mærkeligt herinde. Det er som om, at vi befinder os i et parallel-univers. Det er som, at Spock har et skæg.’" Dette skulle få år senere vise sig at blive navnet på det band, som de to brødre startede. Neal havde skrevet noget musik til egen fornøjelse. Han besluttede sig for at give pladeindustrien fingeren og bare lave noget skørt musik, som ingen andre kunne lide – lige bortset fra hans bror, Alan, og et band – Spock’s Beard – var født.

10 albums senere fik Neal Morse et opkald fra Dream Theaters legendariske trommeslager, Mike Portnoy. Han ville gerne lave noget musik sammen med Neal Morse og det endte efter et godt stykke tid med at blive til bandet Transatlantic. Med disse talenter samlet i et band, var det ikke længere et problem for Neal at leve af musikken. "Ja, de to bands fik virkelig succes og bevirkede, at jeg ikke længere behøvede spille andres musik for at leve et liv som musiker. Det var virkelig et mirakel. Jeg troede, at min musikkarriere var slut, da jeg var omkring de 32 år og ingen steder var kommet".

Neal Morses nyeste album ’The Question Mark Album’ – blot refereret til som "?" – er en demonstration af Neals evner til at arbejde sammen med mange musikere. På denne plade medvirker flere forskellige gæstemusikere, der hver især sætter deres personlige præg på numrene og endnu engang vender Gud tilbage i samtalen, da "?" faktisk handler om at søge Gud. Hele albummet er lavet som et langt nummer, og Neal forsøgte faktisk at lave en plade med mange forskellige numre, men albummet blev – vanen tro – til et langt nummer, kun opdelt i numre for behagelighedens skyld. "Jeg vil prøve ikke at gøre det næste gang. Jeg prøvede sidst og det gik ikke. Hvad end Gud vil have mig til, gør jeg".

Hele meningen med at kalde albummet for “?", er at Neal vil have folk til at søge nogle svar på spørgsmål, som de enten selv stiller eller bliver stillet. "Jeg synes det er meget mere interessant at stille spørgsmål, end at blive stillet spørgsmål". Jeg kan vælge at tage dette som kritik af det jeg laver, men jeg overhører ham og lader interviewet køre videre.

Da jeg spørger til hans samarbejde med Randy George og Mike Portnoy siger han, at “vi har alle brug for lidt hjælp. ’With a little help from my friends’", til sidst sidder han næsten og synger.

Neal Morse håber, at han kan få lov til at fortsætte med at lave musik og samarbejde med andre store kunstnere, men Gud træffer afgørelsen. "Han ved, hvad det næste er, men jeg håber, at jeg kan fortsætte. Mit vigtigste mål er dog at få et forhold med Ham". Den sidste sætning skræmmer mig helt vildt, da hans toneleje nærmest indikerer noget seksuelt. Jeg mener derfor, at det er på tide at få rundet interviewet af, inden det ender galt.

Neal fortæller mig, at han lige for tiden er ved at arbejde med noget julemusik til hans kor, men et nyt album er ikke på trapperne. Han har dog én ting at tilføje: "Gud velsigne jer alle!"

Ja, så fik vi det på plads. Metalfolket i Danmark er hermed velsignet af Gud, men mon ikke der bliver lavet om på det med en god dosis heavy metal?

Jeg takker Neal Morse for interviewet og tænder en smøg. Keep rockin’ and stay dirty!